Undervisere på de danske skoler har tendens til at gribe fat i velkendt litteratur, ofte på grund af kort forberedelsestid. Ifølge læsevejleder kan det have negativ indvirkning på børns læseudvikling.
I dagens Danmark er læsning yderst vigtig for at kunne begå sig i samfundet, rent socialt og for at tilgå viden. For at få børn i de danske skoler til at læse mere, er der behov for at øge læselysten. Det påpeger Kristina Kristensen, konsulent i læseindlæring for Læsekarrusellen.
– Det er børnenes læselyst, som vi skal vække, hvis vi skal have dem til at læse mere og dermed blive bedre læsere. Lærernes forberedelsestid betyder, at de hyppigt bruger velkendt litteratur i undervisningen, hvor en stor del er af ældre dato, fordi det er lettest tilgængeligt. Det kan gå ud over elevernes læsefærdigheder, siger Kristina Kristensen og tilføjer:
– For eksempel er Ole Lund Kirkegaards bøger rigtig gode og derfor ofte anvendt i undervisningen, men sproget er ikke længere nutidigt i forhold til børns sprog, og det kræver unødigt meget af børnene at læse bøgerne. Det går ud over elevernes indlevelse i bøgerne og dermed også deres læselyst.
Flere platforme øger potentialet
Ifølge Kristina Kristensen kan skolerne med fordel inspirere elever gennem et bredt og varieret udbud af litteratur fra forskellige udbydere.
– Hvor mange af de gængse læseplatforme ofte har indscannede bøger, som også står på biblioteket, bidrager nye portaler med et større udvalg af alternativ og nyere børnelitteratur, siger hun.
I Jammerbugt kommer mindre udbydere af læseapps med et supplement, som spiller godt sammen med de store, vurderer Thomas Tegner, landechef for Pickatale Danmark.
– Mindre udbydere kan ofte byde ind med nye tilgange til litteratur, fordi de lever af netop at tænke ud af boksen i forhold til, hvad de alment benyttede læseportaler byder på. De kan derfor fungere som et relevant supplement for skoler, når målet er at skabe nye tilgange til litteratur og læsevariation i skolen, siger Thomas Tegner og tilføjer:
– Et eksempel er muligheden for monitorering, hvor læreren kan få kendskab til, hvilken litteratur børnene griber fat i, og hvor hurtigt de gennemfører bøgerne og en efterfølgende quiz, så de kan prioritere litteratur, som eleverne bliver grebet af.
Kilde: Epicent Public Relations