• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ladies Night, Stiletter i Vildmarken og mindfulness

Ladies Night, Stiletter i Vildmarken og mindfulness

Det er blot nogle af overskrifterne på de mange events, der afvikles den 6. – 8. september, når Women’s

Weekend løber af stablen for syvende år i træk i Blokhus.

Fredag den 6. september begynder den populære kvinde-weekend atter i Blokhus. Der er fyret op for råhyggen, når weekenden starter med Ladies Night. Arrangørerne bag eventen, glæder sig til at byde 60 gæster velkommen til ginsmagning, konkurrencer, goodiebags og livemusik med den altid hyggelige Jens Varmløse på Kunstcafeen Blokhus.

Stilletter i Vildmarken

I år præsenterer arbejdsgruppen en nyhed, hvor kvinderne kan tage med ”ud” i den hemmelige Vildmark.

Lørdag den 7. september er der ”Stilletter i Vildmarken” fra kl. 17.00. Der er lagt op til en aften med forkælelse for kvinder i alle aldre i naturtro omgivelser. Aftenen starter med afgang til Vildmarken kl. 17.00 hvorefter kvinderne bydes velkommen med rislende bobler. Dernæst byder aftenen på et spændende foredrag med Jon Lindberg – Vildmarks- Jon, der vandt “Alene i Vildmarken” som den første dansker. Der bliver stilletvenlig tapas med forskellige lækkerier, udsøgt ginsmagning med et udvalg af vildmarks-gin, serveret og fortalt af Vildmarks-Jon. Den populære tryllekunstner og komiker, Kim Andersen, går på naturscenen og leverer derefter et stærk show der går lige til “sø- kanten”. Der bliver intim og hyggelig stemning i læ af trækronerne, for de maksimalt 70 kvinder der møder op til dette nye og spændende arrangement.

Forkæl sanserne

Til Women’s Weekend 2019 er der sat ekstra ind på at give kvinderne lidt ekstra sanseforkælelse. Hele weekenden kan man deltage i ”Vesterhavsdyp” hvor man kan springe med søsternerne i bølgen blå alle dage kl. 08.00.

Lørdag d. 7. september er der mulighed for selvforkælelse i første klitrække, når der bliver saunagus med havblik på Blokhus Strand. Medbring også håndklæde hjemmefra, mens der lørdag og søndag er mulighed for at finde den indre ro med en omgang blid flow yoga i Kalstrup. – Der bliver blide åndedrætsøvelser, yogastillinger, skønne og afslappende stræk og mindfulness-meditation, forklarer yoga-instruktør Christinna der tilføjer, at man bare møder op. Lørdag d. 7. september fra kl. 11.30 og søndag d. 8. september, mellem kl. 8.00-11.00, kan man prøve ”Sauna with a view” – der indleder til et forfriskende dyp i Vesterhavet efterfulgt af en dejlig og varm saunaoplevelse.

Markedsstemning og sjov underholdning

Er du vild med lopper, mode, upcycling design og interiør? – Så kom og gør en god handel søndag d. 8. september, kl.10.00 – 14.00, når Hune omdannes til et stort kræmmermarked.

Samme dag vil man, fra kl. 11.00 – 16.00, lade sig inspirere af alverdens kunstaktuelle udstillere, der holder et hyggeligt kunstmarked på Springvandstorvet i Blokhus.

Til de mere legende kvinder, afholder Blokhus Strand Baadlaug, Anderæs for kvinder lørdag d. 7. september, hvor man kan købe en lyserød plastikand og være med i den store ”kap-svømning”, når ænderne slippes fri i Blokhus Bæk og kæmper om at svømme først over målstregen.

Women’s Weekend afsluttes søndag d. 8. september med masser af girlpower til ”MTB og bobler”. På to hjul guider 2 erfarne MTB-eksperter både nybegyndere og øvede kvinder med på en rå mountainbike-tur fra kl. 13.00-15.00, gennem områdets terræn. I målfeltet fejres turen selvfølgelig med sprudlende bobler.

Læs meget mere på blokhus.dk eller på www.facebook.com/womensweekendblokhus

PROGRAM:

FREDAG D. 6. SEPTEMBER

VesterHavsDYP Mød bare op

Spring i bølgen blå med Søstjernerne. Sted: Blokhus Strand tv. for nedkørsel Kl. 08.00. Pris: Gratis

LADIES NIGHT Udsolgt

I et mere intimt setup skal i smage på forskellige gin-cocktails, deltage i konkurrencer, får lidt forkælelse med hjem og så skal vi naturligvis lytte til skøn live-musik.

Giftbox with small pink heart on its top

Sted: Kunstcaféen Blokhus. Pris: 200,- excl. onlinegebyr

LØRDAG D. 7. SEPTEMBER

VesterHavsDYP Mød bare op

Spring i bølgen blå med Søstjernerne.
Sted: Blokhus Strand, tv. for nedkørsel Kl. 08.00. Pris: Gratis

SAUNAGUSmed HAVBLIK Få billetter tilbage, book her: http://bit.ly/31S5rVU

Selvforkælelse i første klitrække på stranden.

Tilmelding: Saunahytten.dk Kl. 08.30-09.30 & 10.00-11.00

Pris: 150,- pr. person

Der er 9 pladser pr. omgang.

ELSK Yoga Mød bare op

Blid flow yoga for kvinder.

Sted: Kalstrup Livsstilshus Tilmelding: Mød bare op.

Kl. 10.00-11.15. Pris: 110,- pr. person

ANDERÆS DeLUXE Mød bare op

Køb en lyserød plastikand og vær’ med i den store ”kap-svømning”, når ænderne slippes fri i Blokhus Bæk og kæmper om at svømme først over målstregen. Der vil være et glas champagne for hver købte lyserøde and – og fine præmier.

Sted: Blokhus Strand – v/ Fiskernes Hus. Indskrivning til ræset fra kl. 14.00.

Start kl. 15.00. Pris: 30,- pr. and

STILETTER I VILDMARKEN Book her: http://bit.ly/2KrAT6u

Glæd Jer til en naturtro og intim forkælelses-aften for kvinder i alle aldre: En ægte Vildmand i en Vildmark, bobler, tapas, gin, tryl, underholdning og meget mere.

Mødested: Mølleplads, v/ Busholdepladsen, 9492 Blokhus. Afgang kl. 17.00 – kom gerne i god tid.

PRIS KUN: 190,- pr. person inklusiv mad.

SØNDAG D. 8. SEPTEMBER

VesterHavsDYP Mød bare op

Spring i bølgen blå med Søstjernerne.

Sted: Blokhus Strand, tv. for nedkørsel Kl. 08.00. Pris: Gratis

Kilde: Erhvervsforeningen Destination Blokhus

Next Post
AKKC klar med nyt stort program for 2019-2020  hvor der er kultur for enhver smag

AKKC klar med nyt stort program for 2019-2020 hvor der er kultur for enhver smag

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.