• Indsend nyhed
onsdag 29. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Lad nu være med at lave en Hans Ole Jensen!

 

Lad nu være med at lave en Hans Ole Jensen!

Den 14. februar 2019 blev der vist et afsnit fra dokumentarserien ”Når Arven splitter os” på TV2.

Serien viser, hvor genstridige folk kan blive, når det kommer til arvens fordeling efter en afdød.

Og den 14.februar 2019 viste den også, hvad man engang i mellem bør eftertjekke – om man står rigtigt ved dødsfald eller skilsmisse.

Hans Ole Jensen, som var omdrejningspunkt i afsnittet den 14. februar 2019, havde lavet ægtepagt med fuldstændigt særeje sammen med sin kone tilbage i 2009. Hans Ole Jensen var på det tidspunkt dødeligt syg og havde betydelig gæld fra en tidligere tvangsauktion. Uden ægtepagten med det fuldstændige særeje ville Hans Ole Jensens kone skulle aflevere en andel af hendes formue til dødsboet efter Hans Ole Jensen – og dermed hans kreditorer.

Vi kan tage følgende eksempel: Hans Ole Jensen efterlader sig en negativ formue og hans kone en formue på 100.000 kr. I dette tilfælde, ville dødsboet modtage 50.000 kr. fra kones formue.

Konen får intet fra Hans Ole Jensens dødsbo. Konen afleverer dermed 50.000 kr. til Hans Ole Jensens kreditorer.

Med ægtepagten med det fuldstændige særeje undgik de, at Hans Ole Jensens kreditorer fik en andel af konens formue

Hans Ole Jensen havde på den måde sammen med sin kone sikret sig ved dødsfald, men de fik ikke gennemtænkt eller oplyst de konsekvenser, som ægtepagten havde, hvis det ikke var dødsfald som skilte dem ad.

Som det fremgik af afsnittet af ”Når Arven splitter os”, blev Hans Ole Jensen rask, men skilt fra sin kone. Det havde desværre den konsekvens for Hans Ole Jensen, at han ikke måtte få andel af konens formue, og dermed gården, da det den stod i konens navn og var gjort til fuldstændigt særeje for hende ved ægtepagten.

Afsnittet viser med al tydelighed vigtigheden af, at man giver sig tid til med jævne mellemrum at efterse, om de beslutninger vedrørende deling af aktiverne ved dødsfald og skilsmisse er de rigtige.

Det kan som afsnittet viser være, at livssituationen har ændret sig, så man skal sikre sig på en anden måde.

Hans Ole Jensen har efterfølgende valgt at anlægge sag mod sin kone om såkaldt særejegodtgørelse.

Det kan tilkendes, hvis domstolene mener, at der er stor forskel på parternes formuer, og hvis det er urimeligt, at parten med den mindste formue ikke får andel i den anden parts særeje.

Det er selvfølgelig meget svært at udtale sig om muligheden for særejegodtgørelse ud fra de fakta, som blev gengivet i udsendelsen.
Desuden er der tale om en meget konkret vurdering, som bl.a. tager hensyn til ægteskabets varighed, og om man har været med til at forsøge den andens parts formue ved sin arbejdsindsats eller lignende.

Vi ser gerne, at der tilkendes godtgørelse i laget 50.000 – 100.000 og der er endda set godtgørelse på 1 mio. kr. tilkendt af domstolene.

Det bliver spændende at se, om Hans Ole Jensen kan få særejegodtgørelse.

Han kan i så fald glæde sig over, at han ikke skal betale skat af det beløb, han måtte opnå.

Carsten Jacobsen

 
 
 
 
 
 
Next Post

På Aabybro Bibliotek: Smerter – hvor og hvorfor?

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.