Der er lagt op til den helt specielle og hyggelige markedsstemning, når Tranum Strandgård, Strandvejen 143, Tranum Strand, 9460 Brovst i morgen søndag den 07. juli fra kl. 11 – 17 slår dørene op for årets kunsthåndværkermarked – det 4. i rækken.
23 dygtige kunsthåndværkere, med hver deres bod, præsenterer deres fine produkter.
Der vil være rig mulighed for at få en snak med de enkelte kunstnere og dermed et indblik i deres teknikker og processer.
Alle kunstnernes ting er til salg, så der er mulighed for at købe drejede ting i træ, keramik, tekstiler, malerier, sølvsmykker, glas, patchwork og meget mere.
Der afholdes et lotteri, hvor det er muligt at vinde værker af de deltagende kunstnere.
Tranum Strandgårds Venner sælger kaffe, te kage m.m.
Der er naturligvis også åbent indenfor i den aktuelle sommerudstilling i udstillingslokalet.
Kilde: Tranum Strandgård