Attrup Havne Café 2
Kai-Berntsen
Mortensens Mad
Springeren
K.E.C. Jammerbugt Kulturcenter
Ertmansfisk

Rigspolitiet udgiver snart årets hackerjulekalender

Traditionen tro har computerkyndige igen mulighed for at hacke lovligt løs i Rigspolitiets hacker-julekalender. Nationalt Cyber Crime Center, NC3, har nemlig for fjerde år i træk udtænkt digitale juleopgaver med forskellige sværhedsgrader, så de fleste kan være med i konkurrencen – det gælder både store og små virksomheder og enkeltpersoner.

Konkurrencen starter 26. november 2020 kl. 10:00 og slutter den 17. december 2020 kl. 10:00. Man kan læse reglerne og tilmelde sig på nc3ctf.dk. Det foregår som klassisk Jeopardy og er for sjov, så der er ikke præmier til vinderen – ud over æren og eventuelt håneretten, hvis du giver nogle af dine venner baghjul.

Bag det sjove gemmer sig dog en alvorlig problemstilling, for formålet med den digitale julekalender er at sætte fokus på it-sikkerhed og cyberkriminalitet, som er et stigende problem i Danmark.

”Cyberkriminalitet er blevet mere udbredt, avanceret og grænseoverskridende, og vi ser et generelt behov for, at alle skærper opmærksomheden på it-sikkerhed. Cyberkriminalitet rammer private borgere, mindre erhvervsdrivende og større virksomheder, og de kriminelle bliver teknisk dygtigere og arbejder mere målrettet – både når de lokker betalingskortoplysninger fra privatpersoner, og når de låser en virksomheds filer og kræver penge for ikke at misbruge forretningskritiske data eller personfølsomme oplysninger.” siger Sonny Olesen, politikommissær og chef for High Tech Crime ved Nationalt Cyber Crime Center, NC3.

Aabybro Guld og Sølv
My-Sandwich
Beauty by Kramer
Aabybro pizza og steakhouse