Staudemarken
Hop og rul

Miljøminister: Nye jagtregler skal sikre en bæredygtig jagt blandt kronvildt

Miljøminister Lea Wermelin og støttepartierne vil indføre arealkrav for jagt på kronhjorte. Det skal sikre en mere bæredygtig jagt og en balanceret alders- og kønsfordeling i bestanden af kronvildt i Danmark.

 

Der bliver skudt for mange ældre hanner blandt Danmarks kronvildt. De ældre handyr med gevir – kronhjortene – er et eftertragtet mål for mange jægere, og det har ført til en skævvridning i køns- og aldersfordelingen i den samlede bestand af kronvildt, hvor der især er langt mellem de ældre hanner.

Derfor ønsker miljøminister Lea Wermelin at indføre arealkrav for jagt på kronhjorte. Et arealkrav på kronhjort vil betyde, at hunner og kalve fortsat kan jages frit inden for de givne jagttider, mens der vil være en begrænsning på, hvor mange kronhjorte, der kan skydes på en ejendom afhængig af ejendommens størrelse.

– Når vi har jagt herhjemme, skal det ske på en måde, der giver en bæredygtig udvikling af bestanden. Det har vi alle en interesse i. Vi må erkende, at vi har fået en skæv fordeling, hvor trofæjagt betyder, at der er meget få af de ældre handyr. Derfor er der brug for en ny kurs. Her kan et arealkrav hjælpe til, at vi får en mere bæredygtig udvikling i bestanden, og at jagten sker i tråd med de jagtetiske regler, siger miljøminister Lea Wermelin.

I Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren om jagt, har seks ud af syv af organisationerne i rådet anbefalet, at der indføres arealkrav for jagten på kronhjorte. Her er vurderingen – som bygger på faglige vurderinger fra Aarhus Universitet – at et arealkrav er et godt virkemiddel på vejen mod at nå målet om flere ældre kronhjorte og bedre bestandssammensætning.

Regeringens støttepartier står bag idéen om et arealkrav, som i praksis vil skulle gennemføres med en lovændring.

– Vi skal have genskabt en god balance i bestanden af Danmarks krondyr, og vi skal sikre, at jagten foregår forsvarligt og på et fornuftigt grundlag. Det har vist sig nødvendigt med regulering på området. Her er arealkrav et vigtigt værktøj, siger SF’s naturordfører Anne Valentina Berthelsen.

– Vi skal være sikre på, at den jagt, der foregår, er bæredygtig, og er med til at sikre en sund og naturlig bestand af vores flotte krondyr. Derfor står vi bag ideen om at indføre et arealkrav, siger Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen.

– Når jagten går ind på kronvildt, skal det ske på ordentlige præmisser og med fokus på at sikre en sund bestand. Her kan et arealkrav være et nyttigt redskab. Men vi har også hørt nogle bekymringer fra Jægerforbundet, så vi kommer til at følge ordningen tæt for at sikre, at jagten på kronvildt foregår ordentligt og jagtetisk forsvarligt, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.

– Den ensidige jagt på ældre kronhjorte har betydet, at vi har fået en skæv og unaturlig sammensætning af bestanden. Det skal vi have gjort op med, så der igen kommer balance i bestanden af kronvildtet herhjemme, siger Alternativets miljøordfører Torsten Gejl.

– Vi har en lang tradition for jagt herhjemme, hvor rigtig mange jægere har en stor naturforståelse og bidrager til en mere varieret natur. Sådan skal det fortsat være, men vi skal samtidig sørge for, at jagten foregår forsvarligt og ud fra bæredygtige principper alle steder i landet, siger Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

Ud over arealkrav foreslår Vildtforvaltningsrådet, at man ser på flere supplerende værktøjer til at sikre en mere bæredygtig sammensætning af bestanden. Det kan fx være anvendelsen af bestandsmål, lokale jagttider eller sprossefredning, hvor det kun tillades at skyde kronhjorte, som har et vist antal sprosser på geviret, og dermed kan formodes at have nået en vis alder.

Miljøministeren vil på baggrund af indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet lave en konkret model for, hvordan et arealkrav bedst kan komme til at fungere.

Bortset fra Danmarks Jægerforbund er der bred opbakning i Vildtforvaltningsrådet til et arealkrav. Vildtforvaltningsrådet har tidligere foreslået arealkrav, men det blev afvist af den tidligere regering. Også dengang var Danmarks Jægerforbund imod forslaget.

 

Tal og fakta:

– Bestanden af kronvildt i Danmark er vokset betydeligt de seneste år. Alders- og kønsfordelingen af kronvildt er imidlertid skævvredet som følge af en for stor afskydning af ældre kronhjorte.

– Arealkravet vil i praksis betyde, at man indfører en begrænsning på, hvor mange kronhjorte (handyr), der kan nedlægges inden for et givent antal hektar.

– Vildtforvaltningsrådet består af repræsentanter fra organisationerne Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Skovforening og Danmarks Jægerforbund.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Bosætning Jammerbugt
Vejgaard sten og krystaller
Ballast – KFUM 3
Hop og rul