Klubbens U16 drenge, og således U17 efter sommeren, gjorde særdeles god figur ved den netop afsluttede Nørhalne Cup, hvor de vandt elite rækken.
En stor bedrift, som der er grund til at være stolt af hos de unge spillere, som ellers trådte ind i cuppen fra en lidt svær periode i turneringen.
– Efter en lidt mager pointhøst i turneringen i de seneste kampe, havde vi givet håndslag på, at vi ville vise os positiv frem i Nørhalne Cup. Og det må vi sige er lykkes til UG, lyder det fra en glad og stolt U19 træner, Kim Hansen, der kan berette om en indsats, hvor alle mand bød sig til.
– Jeg havde lavet en trup på 16 mand. Flest fra 2003, tre fra 2002 og en enkelt fra 2004. Der blev selvfølgelig brug for alle og de gjorde det virkelig godt i en gruppe med gode hold som Vendsyssel, Hobro, Kolding, Silkeborg og et godt hold fra Litauen, SM Tauras, forklarer Kim Hansen om cuppens bedste række.
Her lagde holdet ud med 1-1 mod Vendsyssel, hvor der var mål fra Mathias Brusk. Samme Mathias var på pletten igen i anden kamp, hvor et meget stærkt Hobro hold blev slået 1-0 efter en lidt rodet kamp.
– Hobro var det hold, vi frygtede mest, og det var virkelig klasse af drengene, fremhæver Kim Hansen, der også kunne se sine drenge slå Silkeborg sikkert 4-0. Her kom Emil Sørensen, Tobias Mikkelsen, Magnus Folden og Alexander Larsen på måltavlen.
Efter Silkeborg ventede holdet fra Litauen, som blev sendt hjem med et nederlag på 3-0 efter et mål Magnus Folden og to af Tobias Mikkelsen.
Inden sidste puljekamp mod Kolding var holdet allerede kvalificeret til finalen, og det virkede til at have indflydelse på præstationen.
– Ja, den kamp springer vi lige over. Efter 6-7 minutter var vi bagud med tre. Vi sov ganske enkelt. Mathias Brusk får dog reduceret til 1-3, og så skulle vi faktisk møde Kolding igen i Finalen. Jeg fik rettet lidt på opstillingen efter den kamp, og ja så bankede vi dem i finalen 4-0, smiler Kim Hansen, tilføjer;
– Finalen var jeg noget spændt på. Efter vi tabte mod dem tidligere. Men fik rettet på opstillingen, snakket lidt højt og sat hinanden op til det, der viste sig at blive en fantastisk finale. Drengene ville bare vinde og der var aldrig tvivl om sejren. Jeg kunne nævne mange navne, det var en holdindsats.
Finale scoringerne blev sat ind af Tobias Mikkelsen, Mathias Brusk, Magnus Folden fulgte efter til 3-0 inden Mathias Brusk slukkede og lukkede finalen med endnu et mål.
– Jeg må sige, det er klasse at arbejde med drengene, og det var en fantastisk indsats . Jeg har hørt det skulle være første gang et hold fra klubben har vundet eliterækken. Men uanset hvad, så er det et fremragende resultat af de her fremragende drenge, runder talenttræneren af fra en cup, der bl.a. også gav debut til Emil Sørensen, der er ny i truppen til sommer, hvor flere drenge kommer til, det hedder Liga 1 i U17 regi efter sommer. Det ses der frem til hos Kim Hansen og resten af holdet.
Kilde: Jammerbugt FC/ Af: Thomas Jansen