Gjøl Havn og Gjøl Kro danner de smukke rammer om Gjøl Julemarked, som hver år finder sted sidste søndag inden 1. søndag i advent.
På julemarkedet har man mulighed for at binde adventskranse, lave julekort og julegaver.
Der er også mulighed for lidt til ganen og komme i julehumør med æbleskiver og julegløgg, spise lidt god mad på kroen eller havnecaféen.
Sidst, men ikke mindst få ordnet årets julegaveindkøb på de mange stande med dekorationer, håndarbejde, kunsthåndværk, gode vine og herlige fødevarer.
Alt sammen i de hyggelige omgivelser på Natur- og Kulturcaféen og ikke mindst på Gjøl Kro.
Pris: Gratis
Kilde: Visit Jammerbugten