• Indsend nyhed
tirsdag 21. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Kør familien sikkert på vinterferie

 

Vinterferien står snart for døren, og det betyder for mange en uge på løjperne. Men inden turen går til Alperne eller de skandinaviske bjerge, er det vigtigt på forhånd at sikre køretøjet

Vintervejret i Danmark er intet sammenlignet med det tunge lag sne, som i øjeblikket præger skisportssteder i hele Europa. Derfor er det vigtigt at være godt spændt for, når turen går til områderne i Schweiz, Spanien, Frankrig, Østrig, Norge eller Sverige – især hvis turen foregår i bil.

Der er derfor flere forholdsregler, man som bilist skal tage højde for, inden man drager på vinterferie. En af de vigtigste er at få bilens fodtøj i orden.
– Der er nogle bilister, som glemmer at skifte til vinterdæk. Som den eneste kontakt med vejbanen er dækkene afgørende for sikkerheden. Derfor er det vigtigt, at bilens fodtøj matcher årstiden, siger Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, og fortsætter:

– Der kan også opstå tvivl, om det er nødvendigt at køre på vinterdæk herhjemme, når nu vejene er mere våde end hvide. Men når temperaturen når under syv grader, er det sikrest at køre på vinterdæk. Samtidig har vinterdækket flere lameller og et mønster, der giver et solidt vejgreb, når der er sne eller is på vejbanen.

Få styr på love og regler 
I lande som Sverige, Tyskland og Østrig er situationsbestemte regler for, hvornår bilen skal være monteret med vinterdæk. I nogle lande kan sågar snekæder og et særligt motorvejsmærkat være obligatorisk og lovpligtigt.
– Vi opfordrer til at køre forbi dit lokale dækcenter eller autoværksted for at få råd og vejledning eller tjekke vores hjemmeside, hvis du er usikker på, hvad der er gældende for den længere køretur, som du skal ud på, lyder vurderingen fra Georg Nielsen.

Få styr på dæktryk 
Når bilen har fået de rette dæk, og lovkravene er overholdt, er det samtidig vigtigt at justere dæktrykket, efter at bilen er blevet lastet med ski, skistøvler, familiemedlemmer og kufferter.
– Skiferien er ofte den ferie, hvor bagagen er tungere, end f.eks. en ferie syd på. Derfor kræver en tætpakket bil, et højere dæktryk end normalt. Et lavt dæktryk kan nemlig påvirke føringen af bilen, hvis der f.eks. skal foretages en undvigelse. Derudover bliver dækkene hurtigere slidt, og bilen brugere mere brændstof på at transportere familien på ferie, fortæller Georg Nielsen.

Bilens anbefalede dæktryk kan oftest findes på dørstolpen, på tankdækslet eller i bilens instruktionsbog, mens de fleste tankstationer har en dæktryksmåler, man kan benytte.

Pak bilen rigtigt 
Udover bilens fodtøj, er det vigtigt, at skiferiens ofte tunge last er pakket hensigtsmæssigt, så sikkerheden er i orden.
– Sikkerheden højnes ved at fastgøre løse genstande, så de ikke udgør fare ved en hård, uventet opbremsning. Samtidig er det vigtigt at placere de tunge genstande nederst i bagagerummet og fordele vægten jævnt, så risikoen for, at dækkene slides ujævnt, minimeres. Det kan nemlig have en økonomisk belast, idet at bilens fodtøj skal skiftes hyppigere, påpeger Georg Nielsen.

10 gode råd inden vinterferien i bil 
• Tjek dæktryk og mønster – og tjek reglerne for lovpligtig montering af vinterdæk i de lande, bilen skal igennem.
• Hav en skovl med, hvis bilen skulle køre fast.
• Tjek, at vinduesviskerne kan holde forruden ren, og at der er nok sprinklervæske.
• Se om batteriet har kapacitet til en kold og krævende vinter.
• Sørg for, at mobiltelefonen har strøm nok – og husk kabler til opladning under turen.
• Sørg for korrekt olietryk i motoren – brug evt. en fuldsyntetisk letløbsolie.
• Få kølervæsken sikret mod frost – gerne ned til 25-35 minusgrader.
• Tag sikkerhedsvest, førstehjælpskasse, advarselstrekant og ekstra pærer med.
• Husk registreringsattest, kørekort og DK-skilt (hvis bilen ikke har EU-nummerplade).
• Spørg det lokale dækcenter eller autoværksted ved tvivl.

 

Kilde: Continental Dæk Danmark A/S

 
 
 
 
 
 
Next Post

Erhvervsforsker afdækker skjulte omkostninger ved outsourcing

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.