Lørdagens afvikling af Knæk Cancer i Aabybro en bragende succes
Vi har lige sendt 505.000,- ind til TV2’s indsamlingsshow – godt gået Aabybro og alle der har støttet vores arrangementer!
Teamet bag årets Knæk Cancer kunne i lørdags sende 505.00 kr. videre til det gode formål, at “knække cancer”.
Det var en vellykket aften i DGI Huset i Aabybro, som lagde hus til afholdelsen af områdets store Knæk Cancer arrangement.
Klokken 17.00 strømmede det til DGI Huset med fint klædte folk, som havde købt billet til det totalt udsolgte Knæk Cancer gallashow.
Bordene var dækket og klar til de over 500 gæster.
Christina Wellendorf bød velkommen til aftenens mange gæster.
Aftenen var spækket med donationer fra lokale erhvervsdrivende, nogle af disse donationerne blev der på aftenen afholdt auktioner om. Der var alt fra arbejdstimer fra en lokal tømrervirksomhed, flere malerier, møbler og elektronik til en bronze statue af en intim kropsdel, doneret af en lokal kunstner, – denne var der en del rift om i aftenens auktion.
Mellem auktionerne blev der underholdt af både Niels Krøjgaard, som viste sine evner indenfor tankelæsning, Rocazino og Claus Hassing. I pauserne sørgede Tom NeedleSplit Hummeluhr (Danmarks bedste DJ) for at bevare den gode stemning.
Dansegulvet var hele aftenen fyldt, og der var gang i begge barer som var bemandede af lokale idrætsklubber. Al overskud fra baren gik direkte til Knæk Cancer.
Aftenen sluttede for mange gæster af med en hotter fra udenfor DGI Huset.
Det må siges at være en vellykket aften, der bandt en flot sløjfe på hel uges aktiviteter med indsamling af penge til det gode formål.