• Indsend nyhed
lørdag 1. april 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Kender du Sorglinien?

 

HAR DU MISTET?

Det er svært at tale om død og sorg. Tabuer og berøringsangst spænder ben for mange efterladte.

Sorglinjen er åben alle dage fra kl 17-21 på 70 209 903 og er bemandet af frivillige, der alle selv har oplevet at miste en nærtstående.

På Sorglinjen kan du tale eller skrive med os via telefon, chat, sms eller brevkasse.

”Jeg brugte stort set alle weekender under min mors sygdomsforløb på, at være ude og feste og glemme virkeligheden. I stedet for at bruge tiden på, at være sammen med hende. I dag har jeg virkelig dårlig samvittighed”.

Det skriver en kvinde på 24 år, der har mistet begge sine forældre til kræft. Læs hele brevet og svaret fra frivillige på Sorglinjen.

https://sorgcenter.dk/brevkassen-dod/jeg-savner/

Har du selv mistet? Vi sidder klar til at hjælpe på telefon, chat, brevkasse og sms. Læs mere på www.sorglinjen.dk.

Vision: Vi arbejder for, at sorg ikke må ødelægge livet

Sorglinjen er for efterladte i alle aldersgrupper – fra 13 år og op – og er bemandet af både unge og ældre frivillige. Sorglinjen åbnede i januar 2019 og er åben alle dage i tidsrummet 17-21.

 

Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter i Danmark står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaring med sorgarbejde, og Børn, Unge & Sorg er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at etablere centret.

I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Og vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen.

Mission:

  • Indsamle, systematisere og sikre fast forankret vidensspredning og formidling i regioner og kommuner
  • Styrke og koordinere forskning
  • På sigt tilbyde psykologisk behandling til voksne og ældre –  på samme måde som vi behandler børn og unge i dag, i Børn, Unge & Sorg
  • Nedbryde tabuer i forbindelse med død og sorg

Formålet med centret er at sikre, at alle relevante fagprofessionelle i Danmark får tilstrækkelig fagkundskab, kompetence og viden til at kunne forebygge, identificere og behandle mennesker i sorg, og at kommunernes og regionernes indsats på sorgområdet bliver udviklet. Ikke mindst vil Det Nationale Sorgcenter arbejde for et mentalitetsskifte i den danske kultur og sætte død og sorg på dagsordenen.

Baggrund

Sundhedsstyrelsen har udpeget Børn, Unge & Sorg til i 2017 at etablere Det Nationale Sorgcenter. Etableringen sker på baggrund af mange års erfaring med sorgarbejde i Børn, Unge & Sorg.

Fra mange års øjenvidneberetninger fra familier, børn og unge i Børn, Unge & Sorg kender vi de mange barrierer for en bedre hjælp til sørgende i Danmark:

  • Der mangler anerkendelse hos mange beslutningstagere, fagprofessionelle og almindelige mennesker, at man faktisk kan blive syg af sorg
  • Der mangler anerkendelse af, at vi i Danmark og internationalt ved for lidt om behandlingen af kompliceret sorg
  • Der mangler samarbejde mellem sorgområdets aktører på tværs af faggrænser, sektorer, praksis, forskning, offentligt og privat
  • Der er stigende tabuisering af død og sorg

H.K.H. Kronprinsessen møder efterladte på Sorglinjen

Den 25. april besøger Kronprinsessen Sorglinjen hos Det Nationale Sorgcenter. Kronprinsessen skal tale med efterladte i alle aldersgrupper i løbet af det to timer lange besøg, der varer fra kl. 16-18.00.

I løbet af besøget skal Kronprinsessen tale med otte af Sorglinjens omkring 100 frivillige og efterfølgende indgå i dagens vagt. Kronprinssen vil fra kl. 17-18.00 på lige fod med de andre frivillige svare på opkald fra efterladte, der kontakter Sorglinjen.

De frivillige har alle selv mistet en nærtstående og de bemander dagligt Sorglinjen på telefon, chat, sms og brevkasse.

’Vi glæder os til at vise Kronprinsessen den forskel, de frivillige på Sorglinjen gør, når de bruger deres dyrtkøbte erfaringer til at støtte andre efterladte. Det er svært at begribe, hvad sorg er, medmindre man har prøvet det. Jeg håber, at Kronprinsessens besøg vil være med til at vise efterladte i hele Danmark, at det er ok at række ud efter støtte og hjælp, når man har mistet. Og at der er hjælp at hente på Sorglinjen’.

Det siger direktør Preben Engelbrekt fra Det Nationale Sorgcenter.

Sorglinjen er for efterladte i alle aldersgrupper – fra 13 år og op – og er bemandet af både unge og ældre frivillige. Sorglinjen åbnede i januar 2019 og er åben alle dage i tidsrummet 17-21.

De frivillige på Sorglinjen er ikke professionelle, men trækker på egne erfaringer med at miste. Alle frivillige har selv mistet en ægtefælle/partner, forældre, søskende eller børn.

Efterladte fra hele landet kan kontakte Sorglinjen på 70 209 903 eller læse mere på www.sorglinjen.dk

Sorglinjen er støttet af TrygFonden, som har indgået et partnerskab med Det Nationale Sorgcenter om at gøre det lettere at være efterladte i Danmark.

’Sorg er ikke ligeså tung at bære, når man kan bære den i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi får gjort op med døden som tabu og at efterladte har mulighed for at tale om deres sorg. Tabet af en nærtstående kan for nogle mennesker resultere i stor ensomhed og svært forringet livskvalitet med psykiske og fysiske belastninger. Med Sorglinjen kan vi gribe flere efterladte inden det går så galt’, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Læs mere om partnerskabet mellem TrygFonden og Det Nationale Sorgcenter HER.

Kronprinsessen har været protektor for Det Nationale Sorgcenter siden centerets etablering i 2017 og protektor for Børn, Unge & Sorg siden 2013.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

 
 
 
 
 
 
Next Post

Kunst og kunsthåndværk i påsken - se her hvad påsken byder på...

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.