Meny Saltum
Tømrermester Thomas Aaby
Trine Visby
K.E.C. Jammerbugt Kulturcenter
Poul Erik Bech – Sofiendalen
Bøgsted A/S

Alle elsker, når chefen er i det gavmilde hjørne, men den gode stemning vender hurtigt, hvis man som arbejdsgiver ikke holder gavehumøret i skak. Den skattefrie beløbsgrænse for gaver – også kaldet bagatelgrænsen – er nemlig lidt mere indviklet end som så.

I år (2019) er bagatelgrænsen 1.200 kroner. Det betyder, at en virksomhed må give hver af sine ansatte gaver for samlet set 1.200 kroner om året, inklusive moms.

Hvis julegaven overstiger det beløb og har en pris på fx 1.250 kr., skal medarbejderen betale skat af HELE beløbet – og altså ikke kun af de 50 kroner, som er den del, der overstiger bagatelgrænsen.

December kan redde stemningen
Som nævnt er det vigtigt at være opmærksom på, at bagatelgrænsen omfatter alt, hvad virksomheden har givet sine medarbejdere hele året.

Det vil sige, at hvis gaveregnen fra hjørnekontoret udebliver årets første 11 måneder, kan julestemningen reddes på målstregen med en gave til 1.200 kroner, inden alle går på ferie.

Julegaven har særstatus
I det hele taget har julegaven en særstatus. Reglerne siger nemlig, at hvis julegaven har en værdi på højst 800 kroner, så er den altid skattefri – uanset, at årets samlede gaver overstiger bagatelgrænsen på 1.200 kroner.

Man skal dog være opmærksom på, at værdien af julegaven indgår i opgørelsen af årets samlede gaver og dermed også i bagatelgrænsen. Har man fået en julegave til fx 800 kroner og en påskegave til fx 500 kroner, så er hele påskegaven på 500 kroner skattepligtig, fordi man i årets løb har fået gaver for mere end 1.200 kr.

Virksomheden kan i øvrigt ikke fratrække moms af udgifter til køb af julegaver.

Gavekort til ubegrænset sortiment er no-go Som arbejdsgiver må du gerne give medarbejderen et gavekort i julegave, men det skal være begrænset til et lille sortiment. Derfor kan du godt opgive idéen om at give gavekort til fx Magasin. Derimod er det er ok, hvis gavekortet lyder på en middag på en specifik restaurant.

Gavekortets værdi er også omfattet af bagatelgrænsen på de 1.200 kroner.

Svært at finde rundt i reglerne
”Det kan godt være svært at finde rundt i reglerne for, hvor meget man kan give sine medarbejdere uden at overskride bagatelgrænsen eller på anden måde risikerer, at medarbejderne bliver beskattet. Her i inforevision får vi hvert år en del henvendelser fra kunder om dette spørgsmål – især, når de står og skal indkøbe julegaver til deres ansatte,” siger Flemming Saabye, leder af skatteafdelingen i revisions- og konsulenthuset inforevision.

Kilde: inforevision

Pen og papir
Arentsminde Cafeterie
Guld & Rod
Printereksperten