Dato: 1. august 2019
Tid: 20.30-23.30
Sted: Torvet Blokhus
I 2018 væltede rocklegenden med Johnny Madsen Torvet i Blokhus. Det får han lov til igen d. 1. august, når den nu 67-årige musiker siger ”Godaften Blokhus” med sin hæse men lune stemme. Johnny Madsen har i tidens løb udgivet op mod 20 albums i eget navn med hits som ”Uden for sæsonen”, ”Johnny the Blues”, ”Stjernenat”, ”Griseriet På Bounty” og ”Færgemand”. Derudover har han lavet musik sammen med blandt andre Peter Belli, Nanna og Billy Cross under navnet Hobo Ekspressen samt Allan Olsen og Lars Lilholt i trioen Dalton, som står bag hittet ”Selskabsmadonna”. – Stemmen er smurt, spaden er stemt og trommerne er blevet gennemsigtige. Johnny Madsen Band er klar til at besøge Blokhus igen d. 1. august, som vi forventer bliver én af de mest intense og medrivende sommeraftener i Blokhus.
Alle, som kender til Johnny Madsen, ved, at den gode koncertstemning går hånd-i-hånd med en kold fadbamse. Erhvervsforeningens glade frivillige sørger for, at publikum ikke kommer til at tørste under koncerten: Vi har lavet en storsatsning med et veletableret navn som Johnny Madsen, og derfor håber vi meget på publikums opbakning gennem salg af drikkevarer. Koncerterne på Torvet finansieres af salget i baren, så når du støtter baren, støtter du musikken, udtaler eventansvarlig i Torvegruppen, Jannie Ratke.