Det er oktober måned og overalt begynder man at se pynten til Halloween. Jesperhus holder i anledningen af Halloween, det de kalder “Halloween-weekend”.
Jesperhus er pyntet op på bedste halloweenmanér. Udover de sædvanlige aktiviteter i Abeland, Badeland, Junglen, 4D-biografen, Bowling og Virtual Reality til der specielt blandt andet være gratis græskar til alle børn og helt specielle halloween-aktiviteter.
Hugo og vennerne holder blandt andet Halloweenshows flere gange daglig. Derudover er det et helt enestående Piratshow, som er anbefalet for børn fra 4 til 12 år. Sørøverforestillingen er med musik, konkurrencer, samt masser af underholdning og aktion. Børn kan blandt andet blive klædt ud som en vaskeægte pirat og smage på mad fra de syv verdenshave, imens de hjælper de populære figurer igennem et sørøvereventyr.
Du har stadig mulighed for at booke en halloweenweekend i Jesperhus med ankomst enten den 29. oktober eller 5. november. Så mangler du en (u)hyggelig weekend med dine børn, er Jesperhus en god mulighed.
Kilde: Jesperhus