Midlertidigt forbud mod besøg på alle plejecentre i kommunen
Derfor er det med øjeblikkelig virkning fra i dag 23. oktober 2020 ikke muligt at besøge beboerne på kommunens plejecentre. Besøgsforbuddet gælder både inden- og udendørs arealer.
Besøg kan kun finde sted i en kritisk situation, eller hvis den besøgende er nærmeste pårørende til beboeren. Med ’den nærmeste pårørende’ forstås fx beboerens ægtefælle, faste samlevende, faste partner, mor, far, barn eller barnebarn.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer løbende påbuddet om besøgsforbud, og påbuddet vil være gældende indtil, Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver det.
”Desværre ser vi stadig et højt smittetal i Jammerbugt Kommune, og vi har derfor fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at udstede besøgsforbud på alle vores plejecentre. Beslutningen er nødvendig at træffe, så vi kan passe på vores ældre og udsatte borgere i kommunen. Vi følger situationen tæt og er i dialog med sundhedsmyndighederne omkring håndteringen”, siger borgmester Mogens Christen Gade.
Kilde: Jammerbugt Kommune

