Nordjysk Motor Co.
Tøjeksperten Aabybro
Podi
Kaffebaren
Springeren
Mortensens Mad
Ertmansfisk

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har taget temperaturen på de kommunale forskelle på beskæftigelsesområdet. Jammerbugt Kommune er den 2. bedste beskæftigelseskommune i landet.

Ud fra fem indikatorer belyser DA, hvilke kommuner der klarer sig henholdsvis bedst og dårligst i forhold til beskæftigelsesområdet. Målingen blev sidst foretaget i 2019, hvor Jammerbugt Kommune var bedst i landet, og den seneste måling fra i år viser, at kommunen fortsat klarer sig flot.

”Vi er stolte af, at vi igen klarer os godt, og at vi beholder en top tre placering i det samlede billede. Det er klart medarbejdernes fortjeneste, at vi præsterer så godt. Det glæder mig især, at vi scorer højt på, at vi gør en hel del for de unge, for det netop et særligt fokusområde i Jammerbugt Kommune,”, fortæller Morten Klessen, der er formand for Beskæftigelsesudvalget.

Kommunen er syvende bedst i landet, når det isoleret set kommer til indsatsen i forhold til at hjælpe unge i gang med job eller uddannelse.

I målingen af beskæftigelsesindsatsen i de enkelte kommuner bliver kommunerne målt på fem forskellige indikatorer:

  • Hvordan det er gået de seneste år med beskæftigelsen i jeres kommune
  • Om kommunen betaler for meget til offentlig forsørgelse
  • Om de ledige i kommunen aktivt søger job
  • Om kommunen hjælper de ledige ind på en virksomhed
  • Om de unge overlades til sig selv i kommunen

For at opnå en samlet andenplads har Jammerbugt Kommune fået en høj placering på alle fem indikatorer, herunder også i forhold til den virksomhedsrettede indsats, der også er en prioriteret indsats i Jammerbugt Kommunes årlige Beskæftigelsesplan.

”Vi vægter den virksomhedsrettede indsats i forhold til beskæftigelsesindsatsen højt i Jammerbugt Kommune. Samarbejdet med virksomhederne og vores ungeindsats har været og er fortsat en topprioritering i kommunens beskæftigelsesplaner, så jeg er meget tilfreds med, at det rent faktisk viser konkrete resultater – også på landsplan”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Jammerbugt Kommune er blot overgået af Middelfart Kommune.

Bag det flotte resultat ligger en langsigtet strategi, som Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune godkendte tilbage i august 2013. Allerede dengang startede kommunen sit arbejde med at sætte retning for den beskæftigelsesrettede indsats og klart definere den tilgang, som kommunen ligger for dagen i samarbejdet med virksomheder og borgere.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Faarup skovhus
FOF Vendsyssel
Kaffebaren
Bilhuset Biersted A/S