• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
31. december 2021
in Nyheder, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

JAMMERBUGT FC I VIGTIG HJEMMEKAMP PÅ SØNDAG

Af Flemming Jansen

 

Jeg hører til dem, der er både stolt af og taknemmelig over, at Jammerbugten nu siden 2002 har haft et divisionshold i fodbold. Det er ganske enkelt imponerende i og med, at vi jo er en landkommune uden de helt store bysamfund. Derfor hører jeg også til den trofaste skare, der har fulgt holdet tæt siden oprykningen i 2002 med de op- og nedture, der nu engang er for alle fodboldhold.

 

Kammeratskab, sammenhold og socialt fællesskab

 

Et overordnet billede har imidlertid været, at Jammerbugt FC i en stor del af tiden har præget den bedste halvdel af 2. division takket være en god klubånd bygget på kammeratskab og dyder som sammenhold og socialt fællesskab. Det er således ikke store budgetter, der har gjort, at Jammerbugt FC kan matche de store. Sådan er det stadigvæk og stor respekt for det! Forventningerne op til indeværende sæson har været store – set i bagspejlet måske for store (!). I hvert fald har det knebet gevaldigt for holdet med tilnavnet ”den blå bølge” at leve op til forventningspresset. Man kan næste fastslå, at ”den blå bølge” snarere har skvulpet lidt i vandkanten’ end den har rullet med stor kraft.

Scoringskrise har kostet dyrt

 

Kraft og energi har der dog været masser af på holdet – og dermed også en indædt sejrsvilje. Marginalerne har været imod os – ja, men det kan man ikke blive ved med at henvise til, når kendsgerningen efter otte kampe er en enkelt sejr over rækkens bundhold, fem uafgjorte og to nederlag – begge endda på hjemmebane og uden at score. I det hele taget har holdet blot formået at score syv mål i otte kampe og indtager dermed pladsen som det hold i hele rækken, der har scoret færrest mål. De mange brændte chancer og forspildte muligheder begynder efterhånden at give panderynker – især fordi man har en klar fornemmelse af, at holdet har et potentiale, der er langt bedre, end placeringen i tabellen fortæller. Lige her og nu ligger det til, at målet om at komme i den bedste halvdel og dermed kvalificere sig til oprykningsspillet, ikke bliver indfriet.

 

Søndagens kamp kan bryde ond cirkel – mød op og giv dit besyv med

 

Det er dog alt for tidligt at konkludere, da turneringen heldigvis er lang endnu. Hvorom alting er, så skal holdet i gang med at score mål og vinde fodboldkampe. I den sammenhæng er hjemmekampen i Jetsmark på Sparekassen Vendsyssel Arena på søndag virkelig en nøglekamp. En hjemmebanesejr vil kunne bryde en ond cirkel og være begyndelsen til, at den blå bølge igen begynder at rulle for fuld kraft. Omvendt kan endnu en uafgjort kamp eller et nederlag være ensbetydende med en decideret krise med heraf følgende store frustrationer. Der er derfor al mulig grund til at møde talstærkt op og bakke vores trup og holdets trænerteam massivt op. Vi har brug for hinanden og brug for at vise, at vi kan løfte i flok.

Den kamp SKAL bare vindes

 

Jeg tror fremdeles på, at denne sæson ender lykkeligt, så Jammerbugt FC og holdets tilhængere til foråret kan se hinanden i øjnene og sige: ”Vi gjorde det” – altså indfriede målsætningen om at kvalificere os til oprykningsspillet. Der fløjtets op til en meget vigtig fodboldkamp søndag d. 22. september kl. 13,00. Den kamp skal bare vindes…!!

…

Next Post

Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne - lær at huske

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.