• Indsend nyhed
lørdag 25. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

JAMMERBUGT FC HEV EN SUPER SEJR MED HJEM FRA BRABRAND

 

2. Pinsedag fik Jammerbugt FC brudt en stime af mindre gode resultater med super sejr på en svær udebane mod et Brabrand mandskab, der havde alt at spille for.

Værterne spillede for at holde liv i oprykningsmuligheden og kom også bedst ud af starthullerne. Brabrand havde således initiativet i kampens indledende fase og kom også planmæssigt foran efter 37 minutter.

Men et veloplagt Jammerbugt FC mandskab ville det anderledes og kæmpede sig tilbage i opgøret, som udviklede sig til en særdeles tæt dyst. Ganske som det har for vane at være, når Jammerbugt FC og Brabrand krydser klinger.

Jammerbugt FC spillerne blev belønnet for indsatsen kort efter kampens første scoring og gjorde med målet til 1-1 efter 42 minutter et flot comeback i kampen. Et særdeles velopbygget angreb endte hos Jammerbugt FC angriber, Sonny Jakobsen, der sluttede det velspillede gennembrud af på ligeså flot vis, ved at banke bolden i nettet til en udligning.

Efter pausen fortsatte en jævnbyrdige kamp, hvor begge hold skabte mulighederne til at bringe sig i front. Brabrand havde to store muligheder i løbet af de sidste 45 minutter, men også Jammerbugt FC kom tæt på i flere situationer.

Brabrand havde brug for alle tre point for at holde liv i oprykningsdrømmen og smed i kampens afsluttende fase alt frem. Jammerbugt FC holdt dog godt fast og udnyttede åbningerne i den anden ende, da et målspark blev sendt op ad banen. Morten UT tog sig af bolden og brød igennem Brabrand defensiven, hvorefter han fandt Michael Stokbro, der var fulgt med ind i feltet. Den arbejdsomme Jammerbugt FC spiller fik belønning for sit løb i kampens sidste minut og kunne sende bolden i mål til slutresultatet 2-1 til Jammerbugt FC. Et særdeles flot resultat efter en super god indsats mod et stærkt Brabrand mandskab.

– Jeg synes, det var en lige kamp. Vi var ikke specielt gode i den første halve time, men til gengæld rigtig gode den sidste time. De har nogle store chancer, men vi skaber selv en række gode muligheder i løbet af kampen. Til sidst satser de alt, og det formår vi at udnytte, sagde en særdeles tilfreds cheftræner, Bo Zinck efter kampen.

Der var lettelse i Jammerbugt FC lejren ovenpå en svær periode med skuffende resultater. At hive en sejr hjem på en så svær udebane under disse omstændigheder gjorde derfor særligt godt.

– Drengene sled for det og vi åd os stille og roligt ind i kampen. Jeg letter på hatten for spillerne i dag, hver og en. De spillede med mod og vilje og fortjente sejren. Jeg har kun stor ros til dem i dag. Det var dejligt, at vinde igen, og det var vigtigt for vores selvforståelse. Vi viste, at vi kan være med i det her selskab, og vi gjorde det mod et hold, der spillede for oprykning til 1. division. Så jeg er glad og tilfreds. Det var en god præstation i en tæt kamp mod et godt hold. Jeg er stolt af holdet og nu glæder vi os til forhåbentlig at slutte godt af hjemme på lørdag, lød det fra Bo Zinck.

Han og de blåblusede lukker sæsonen på hjemmebane mod Kolding IF, der formentlig også er godt tilfredse med Jammerbugt FC’s sejr i Brabrand. Det betød nemlig, at Kolding IF sikrede sig oprykning inden sidste spillerunde.

Brabrand – Jammerbugt FC: 1-2 (1-1)
37’ 1-0 Anton Søjberg, Brabrand
42’ 1-1 Sonny Jakobsen, Jammerbugt FC
92’ 1-2 Michael Stokbro, Jammerbugt FC

Jammerbugt FC: Emil Kobberup – Glenn Rask, Lasse Steffensen, Oliver Knudsen (Bayan Fenwick), Mads Larsen – Michael Byskov, Zander Hyltoft, Allan Høvenhoff, Bardhec Bytyqi (Sead Gavranovic) – Morten U. Thomsen, Sonny Jakobsen (Michael Stokbro).

Kilde: Jammerbugt FC/ Af: Thomas Jansen

 
 
 
 
 
 
Next Post
Nu bliver det billigere at ringe og sms’e fra Danmark til andre EU- og EØS-lande

Undersøgelse: Danskernes ferie bookes med råd fra familie, venner og rejsebureauer

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.