• Indsend nyhed
mandag 24. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
15. maj 2024
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Jammerbugt Erhvervsnetværk har fået en succesfuld opstart

Jammerbugt Erhvervsnetværk har fået en succesfuld opstart

Ved Hune, hvor Fun Art Keramik til dagligt tilbyder kreativ udfoldelse, har Jammerbugt Erhvervsnetværk fundet et solidt grundlag blandt lokale erhvervsledere. Netværket, som blev etableret i januar 2024 af Jens Boelskifte og Henrik Thomsen, har allerede opnået fuld kapacitet med 30 engagerede medlemmer.

“Vi havde håbet på en god start, men man ved jo aldrig. Vi er meget tilfredse,” fortæller Jens Boelskifte, en af netværkets grundlæggere af Jammerbugt Erhvervsnetværk. Den gode opstart har ført til, at der allerede nu planlægges oprettelsen af en ny gruppe for at imødekomme den store efterspørgsel.

Den nye netværksgruppe vil følge tirsdagsgruppens opskrift på gennemførelse af møderne, men møderne vil foregå om onsdagen fra kl. 8.00-9.30, ligeledes i de kreative rammer hos Fun Art Keramik. Henrik Thomsen, der er facilitator af netværket, fortæller at de fokuserer på følgende fokusområder: “Forretningsudvikling, ledelse og salg. Dette er kernen i vores netværk, og vi ser, hvordan det tiltrækker seriøse erhvervsfolk.” Vi trækker også på både interne og eksterne foredragsholdere. Senest har vi haft Henriette Sørig Rosendal fra HR Relation ude at give et meget spændende oplæg omkring konflikthåndtering. Hun hjælper i konfliktsager hos Rigspolitiet, men driver også egen virksomhed samtidig med at hun er tidligere præst i Hasseris og har en bred erfaring og uddannelse til at underbygge hendes foredrag.

Erhvervsnetværk i dag bliver mere og mere anerkendt som en vital ressource for virksomheder, der ønsker at styrke forskellige områder som forretningsudvikling, ledelse og salg. Det sociale samvær og opbygning af langvarige relationer vægtes også højt i Jammerbugt Erhvervsnetværk.

Gennem året i den nye netværksgruppe vil der være 10 netværksmøder, der afholdes på onsdage fra kl. 8.00 til 9.30, hvor en vi starter med morgenmad, der sætter den rette tone for en god start på dagen. Med opstarten af den nye onsdagsgruppe den 14. august, og et introduktionsmøde allerede den 12. juni kl. 8.00 på Fun Art Keramik, glæder vi os allerede til få onsdagsgruppen sat igang. Der kommer også til at være synergier på tværs af grupperne.

Interesserede kan kontakte Henrik Thomsen på telefon 23643939 eller Jens Boelskifte på 20471356 for yderligere information om medlemskab og kommende arrangementer.

Next Post
De mange fordele ved LED-pærer

De mange fordele ved LED-pærer

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.