Nyt iværksætter fjendtligt lovforslag.

Det er ikke mange positive sider at hente i det nye lovforslag om afskaffelse af selskabsformen IVS
(iværksætterselskab), som blev fremsat den 28. februar 2018.

Hidtil har man kunne drive sin virksomhed i IVS-form. Det har bl.a. alene krævet, at man ved opstart
indskød minimum 1 kr. i selskabet, og at 25 % af selskabets overskud blev henlagt til en bunden konto.

Men nu skal det altså være slut at starte virksomhed i den selskabsform.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov begrunder forbuddet med, at IVS’erne står for størstedelen af
tvangsopløsninger af selskaber i Danmark. Der er en forhøjet risiko for svig ved brug af IVS’erne.

Det har bl.a. udmøntet sig i, at skatte- og afgiftsrestancer til det offentlige er næsten dobbelt så høje som hos
enkeltmandsvirksomheder.

Forbuddet mod at drive virksomhed i IVS-form rammer ikke kun nyeetablerede IVS’er.

Alle virksomheder i IVS-form skal laves om til anden selskabsform indenfor de 2 år. Det ser ud til, at det kun er tilladt at lave selskabet om til et ApS, dvs. et anpartsselskab. Gør man ikke det, kan staten sende selskabet til tvangsopløsning.

Lovforslaget er dog ikke uden ord for, hvordan IVS’et skal laves om til et ApS.

Lovforslaget kræver, at der er en selskabskapital eller anpartskapital på 40.000 kr.

At der kræves 40.000 kr. i anpartsselskab og ikke 50.000 kr. som hidtil, kommer sig af, at størrelsen på selskabskapital i et anpartsselskab nedsættes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. med det nye lovforslag.

Er der ikke 40.000 kr. i selskabet på det tidspunkt, hvor man går i gang med at lave det om til ApS, skal selskabskapitalen forhøjes til 40.000 kr. i forbindelse med at man laver IVS’et om.

Foruden kravet om 40.000 kr. i selskabskapital, kræver lovforslaget, at en vurderingsmand erklærer, at der netop er denne kapital til stede i selskabet. Det er gerne en revisor, der gør det. Samme krav gælder fx også, når man vil bruge andre værdier en rede kontanter, fx en bil, som indskudskapital i et selskab.

Derudover kræver det naturligvis, at generalforsamlingen beslutter at IVS’et laves om til et ApS. Og er IVS’et kun ejet af en person, som tilfældet gerne er, så er nemt at besluttet at lave IVS’et om.

Endelig skal selskabets vedtægter laves om i forbindelse med, at man går fra IVS’et over til ApS’et.

Omkostninger og formalia er der er altså nok af i forbindelse med den tvangsmæssige overgang fra IVS til ApS. Omkostninger og formalia, som den iværksætter, der ikke har startet et IVS for at snyde SKAT, nok kan have svært ved at forstå meningen med.

På den positive side kan iværksætteren dog glæde sig over, at
erhvervsminister Rasmus Jarlov ikke tager et gebyr for at IVS’et bliver lavet om til et ApS.

Den iværksætter, som har lånt penge ind i sit IVS, kan også stå med trælse udfordringer, hvis lovforslaget vedtages. Lånet påvirker jo egenkapitalen og det kræver så enten, at man tjener ekstra for at kunne nå de 40.000 kr. eller at iværksætteren konverterer lånet til selskabskapital. Vupti, så har lovgiver taget lånet væk fra iværksætteren!

Det bliver også spændende at se, om vi får en opblomstring af udenlandske selskaber med danske filialer. I Tyskland er der eksempelvis stadig meget lave kapitalkrav, som gør det nemt at komme i gang. EU-retten gør, at et sådant udenlandsk ejet selskab ikke må behandles ringere end danske selskaber. Nogle vil måske derfor overveje at starte op i Tyskland og lade det tyske selskab starte en filial op i Danmark.

Lovforslaget behandles i løbet af de kommende måneder i Folketinget.

Carsten Jacobsen