Jammerbugt Kommune søger Social- og sundhedshjælperelever
Interesserer du dig for pleje og omsorg og lyder det spændende at arbejde rehabiliterende.
Kan du lide at gøre en forskel i dit arbejde og kan du se dig selv arbejde med primært ældre i hjemmeplejen eller på et plejecenter.
Så er Social- og sundhedshjælperelevuddannelsen, der veksler mellem praktik og skole, måske noget for dig.
Når du ansættes som elev i Jammerbugt Kommune elev er du sikret praktikplads og får et individuelt uddannelsesforløb tilrettelagt ud fra dine faglige og personlige kompetencer.
Du tildeles et praktiksted, som kan være en hjemmeplejegruppe eller et plejecenter og du bliver tilknyttet en daglig vejleder.
Vi tilbyder undervisning ude i praktikken og et godt læringsmiljø, samt et godt samarbejde på tværs med fokus på dig og din læring.
Som Social og sundhedshjælper elev i Jammerbugt Kommune er du
Fleksibel og mødestabil
Du motiveret og nysgerrig igennem hele din uddannelse og klar til at tage ansvar for egen læring
Interesseret og tager initiativ til at lære
Har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
Lyst til samarbejdet med borgere, deres pårørende og andre faggrupper
Vi tilbyder
Individuelt uddannelsesforløb ud fra dine faglige og personlige kompetencer
Et spændende undervisnings- og læringsmiljø
Godt tværfagligt samarbejde med rum og plads til alle elever
Fakta om uddannelsen
Uddannelsen varer ca. 14 måneder og veksler mellem skole og praktik – se flere oplysninger på sosunord.dk. Når du er i praktik arbejder du 37 timer/ugen og du skal påregne weekendarbejde.
I skoleperioderne vil du arbejde med fag som pleje og dokumentation, rehabilitering, arbejdsmiljø, og ergonomi m.m.
Hvis du er fyldt 25 år når du går i gang med uddannelsen, vil du få udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) hos SOSU-Nord. Denne vil klarlægge evt. merit og SOSU-Nord vil ud fra denne fastlægge dit individuelle uddannelsesforløb
Optagelse
For at blive optaget som social- og sundhedshjælperelev, skal du have gennemført grundforløb 2, dvs. du har bestået grundforløbsprøven og grundfagene dansk (D niveau) og naturfag (E niveau). Derudover bliver du på grundforløb 2 certificeret i førstehjælp og brandbekæmpelse, som også er et adgangskrav til uddannelsen.
Økonomi
Er du ansat i Jammerbugt Kommune, vil løn og arbejdsvilkår være efter gældende overenskomster mellem FOA og KL.
Som udgangspunkt ansættes du på ordinær elevløn som svarer til 11.606,11 kr. før skat for elever over 18 år.
Du vil få elevløn fra den dag, hvor din uddannelsesaftale (hovedforløb) træder i kraft.
Hvis du, inden for de sidste 4 år, har arbejdet mindst 24 timer i gennemsnit om ugen i sammenlagt 1 år inden for pleje og omsorg af voksne, kan du være berettiget til voksenelevløn.
For at komme i betragtning til voksenelevløn skal du vedhæfte lønsedler fra tidligere arbejdsgiver eller anden dokumentation.
Satsen for voksenelevløn pr. mdr. før skat 20.035,92 kr.
Yderligere information
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte Charlotte Gaarden på telefon 41 91 14 65 – mail cga@jammerbugt.dk
Frist
12. april 2019
Opret Jobagent
Tiltrædelse:
3. september 2019
Arbejdssted:
SOSU-elever
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Charlotte Garden
Tlf. 41 91 14 65
Søg eller læs mere om stillingen her: https://signatur.frontlab.com/ExtJobs/DefaultHosting/JobDetails.aspx?ClientId=1475&WebAdId=51125
Kilde: Jammerbugt Kommune