• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

I denne uge hejses ”Vandsikker kommune flaget” på strande og havne i Jammerbugten

Jammerbugt er vandsikker kommune

Igen i år hejser Jammerbugt Kommune ”Vandsikker kommune flaget”. Det hejses i uge 23 på kommunens strande og havne. I år er der ingen markering, når flaget går til tops pga. Corona. Men badesæsonen kan ingen holde tilbage.

Vandsikker Kommune flaget er en garanti for fokus på rent badevand og høj badesikkerhed for borgerne og turisterne i kommunen. Flaget hejses på ni strande og to havne.

Vandsikker kommune på stranden

Flaget betyder, at der disse steder er særlig fokus på vandkvalitet og tilgængelighed til stranden. Her skal redningsudstyr også være tilgængeligt. Adgangen for hunde og kørsel på stranden er nogle af de forhold, som Jammerbugt Kommune kan tilgodese med Vandsikker kommune flaget.

Vandsikker kommune på havnen

Gjøl og Attrup Havne har begge flaget hejst i badesæsonen. Konkret betyder det, at der tages hånd om sikkerheden for både sejlende, gæster og miljøet på havnene. For sejlere og besøgende er der derfor muligheder for at aflevere alle typer af affald, så det kan bortskaffes på bedst mulig måde. Der er ligeledes være udstyr til opsamling af olie og andre miljøfarlige stoffer på havnen, hvis der sker uheld.

På havnene er der etableret sikkerhedsafmærkninger og sikkerhedsstiger, så personer nemt kan komme op af vandet igen, hvis de falder i.

Vandanalyser

Jammerbugt kommune sikrer, at badevandet er så rent som overhovedet muligt ved at udtage minimum 10 prøver på ni strande og seks prøver på Gjøl og Attrup Havn i løbet af badesæsonen i perioden fra 1. juni – 1. september.

Kommunen analyserer for eventuelt indhold af bakterierne E. Coli og enterokokker, som er tarmbakterier fra mennesker og dyr. Jammerbugt Kommunes badevand er de sidste mange år klassificeret som udmærket kvalitet.

Konstaterer Jammerbugt Kommune, at badevandet er forurenet, afhjælper kommunen forureningen, eller oplyser straks om badeforbud eller fraråder badning.

De ni strande, der bliver udtaget prøve på er:

Grønhøj, Saltum, Blokhus, Rødhus, Ejstrup, Tranum, Slettestrand, Svinkløv og Klim Strand.

HUSK de 5 baderåd

  1. Lær at svømme
    Når du kan svømme, kan du redde dig selv og andre fra at drukne. Vælger du at gå i vandet, selvom du ikke kan svømme, bør du finde et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige.
  2. Gå aldrig alene i vandet
    Når I er flere, kan I holde øje med hinanden og reagere hurtigt, hvis noget går galt. Det giver større sikkerhed for alle. Undgå farlige lege i vandet og råb aldrig om hjælp for sjov.
  3. Læs vinden og vandet
    Brug dine øjne og din sunde fornuft, før du bader. Tjek vandets dybde og strømforhold og hold øje med vindens retning. Ved fralandsvind driver badedyr, gummibåde og luftmadrasser hurtigt til havs. Der er også øget risiko for brandmænd. Ved pålandsvind er der øget risiko for revlehuller med kraftig udstrømning.
  4. Lær stranden at kende
    En ny strand kan være fuld af overraskelser, der ikke kan ses med det blotte øje. Spørg de lokale eller en livredder om strandens særlige forhold, før du går i vandet. Passerer der en hurtigfærge, der kan give store bølger? Er stranden kendt for at være meget stejl? Er der moler eller høfder, som påvirker strømmen? I udlandet skal du også være opmærksom på undersøiske rev eller farlige dyr. Læs også altid
    strandens oplysningsskilte.
    5. Slip ikke børnene af syne
    Hold dig tæt ved badende børn, så I kan se og høre hinanden, og du kan nå at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Selv større børn, der svømmer godt i en svømmehal, kommer nemt i vanskeligheder i mødet med havets strøm og bølger. Hold godt øje med børn og sørg for ikke at blive distraheret.

 

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post

ANDEN BRINGER UD! Live i morgen

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.