Koncert med duoen FAZE’N’MIR på Tranum Strandgård:
I dag onsdag den 3. juli kl. 20 slår Tranum Strandgård, Kunst- og kulturcenter, Strandvejen 143 A, Tranum Strand, dørene op til årets første koncert, der er med duoen FAZE’N’MIR.
Duoen består af Mir Breberg Weber, sanger/pianist og billedkunstner, der er vendt hjem efter en længere årrække i USA.
Henrik ’Faze’Nybo, sanger/guitarist har i mange år været en aktiv del af den primært danske folk/blues scene.
Den mandlige og kvindelige energi mødes i duoen FAZE’N’MIR.
Musikerne startede samarbejdet i efteråret 2015 og har i den forløbne tid skrevet og arrangeret eget materiale.
Duoen har høstet anerkendelse for dens indholdsrige og tankevækkende univers, der trækker på nordisk, såvel som amerikansk tonesprog.
Duoen mestrer både det lyriske udtryk og det mere pågående og blå.
Der er med andre ord dømt jazzy blues/inciterende ragtime og melodiøs folk krydret med egne kompositioner.
Glæd jer til en dejlig aften.
Kilde: Tranum Strandgård