Der er flere muligheder for at komme ud og få frisk luft og se opleve en af de mange gårde, som holder åbent søndag d. 15. september kl. 10.00 – 16.00.
Velkommen til Vildmosekartoflen I/S
Her på Vildmosekartoflen I/S driver vi, Jan og Michael, en produktion af kartofler sammen med to andre ejere. Vi er brødre og overtog gården i 2006. Det daglige arbejde i kartoffelcentralen og marken klarer vi sammen med otte ansatte.
Vi dyrker 702 hektar jord. Det er næsten det samme som 1.000 fodboldbaner. På markerne har vi kartofler, byg og hvede. Hver sæson høster vi 7.000 tons kartofler. Vi vasker, sorterer, pakker og lagrer alle kartoflerne her på gården. De bliver senere solgt til COOP. Vores byg bruges til malt, som der laves øl af.
Vi glæder os til at vise gården frem til Åbent Landbrug og ønsker jer en god dag sammen med os.
”Friheden ved at være selvstændige og de varierende opgaver driver os. Det er spændende at udvikle en virksomhed”.
Besøg os
Søndag den 15. september kl. 10 – 16
Det er gratis at deltage
Her bor vi
Damvej 215
9440 Aabybro
Her kan du opleve
Kartofler
Dagens aktiviteter
- Rundvisning på kartoffelcentralen
- Se, hvordan kartoflerne tages op af de store optagere
- Følg kartoflens vej gennem centralen
- Grav dine egne kartofler op
- Prøv at køre i en traktor
- Få en traktortur til gyngende højmose
- Hør om naturpleje i Vildmosen
- Deltag i kartoffel-bowling og andre aktiviteter med kartofler
- Smagsprøver på kartofler
- Salg af kaffe og kage
Velkommen til Kærgården
Her på Kærgården har jeg, Jens Jakob, en gård med malkekøer. Jeg er 4. generation på gården, som jeg overtog i 2017. Det daglige arbejde med dyrene klarer jeg med min far og en skoleelev.
I staldene har jeg 90 malkekøer samt 80 kvier og kalve. Køerne giver tilsammen 2.700 liter mælk pr. dag. Tankbilen fra Arla henter mælken og kører den til mejeriet i Bislev. Her bliver den til ost.
Jeg dyrker også 68 hektar jord. Det er næsten det samme som 136 fodboldbaner. På markerne har jeg majs, græs og korn, som bliver foder til dyrene. Det er maskinstationen, der klarer arbejdet i marken.
Jeg glæder mig til at byde jer velkommen til Åbent Landbrug og ønsker jer en god dag sammen med os her på Kærgården.
”At være landmand er en livsstil. Jeg nyder arbejdet med dyrene og er stolt af at producere fødevarer”.
Besøg os
Søndag den 15. september kl. 10 – 16
Det er gratis at deltage
Her bor vi
Kettrupvej 35
9690 Fjerritslev
Her kan du opleve
Køer og kalve
Dagens aktiviteter
- Oplev køerne og kalvene
- Prøv pedaltraktorer
- Leg på halmlegepladsen eller i korncontaineren
- Oplev de store maskiner
- Få en traktortur med vogn
- Find vej i majslabyrinten
- Prøv en hoppeko eller to
- Mød anlægsgartneren
- Se udstillingen med veterantraktorer
- Smagsprøver på mejeriprodukter fra Arla
- Salg af kaffe og kage
Om Åbent Landbrug
Åbent Landbrug 3. søndag i september
Åbent Landbrug er et årligt tilbagevendende arrangement den 3. søndag i september, hvor gårde over hele landet inviterer inden for i staldene i tidsrummet 10-16. Det er gratis at komme på besøg. Værterne, som er fordelt over hele landet, har i samarbejde med de lokale foreninger og de forskellige produktionsvirksomheder arrangeret en række aktiviteter, hvor gæsterne kan se, lugte, føle og smage og på nært hold se, hvor fødevarerne og pelsen kommer fra. Samtidig giver dagen et indblik i hverdagen i det moderne landbrug. Der er mulighed for at besøge gårde med køer og kalve, grise, kødkvæg, høns, kyllinger, får, mink, frugt- og bærproduktion, hamp, grøntsager, gårdbutikker m.fl.
- Det er gratis at komme på besøg
- Alle er velkomne
- Åbent Landbrug ligger altid den 3. søndag i september. I år er det søndag d. 15. september
- Åbningstider: kl. 10-16
- Dagen byder på oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne
- Gårdene ligger fordelt i hele Danmark
- Mange af stederne er det muligt at købe lidt at drikke og spise. Læs mere på aktivitetslisten for den enkelte gård.
Se mere på Åbent Landbrug
Kilde: Åbent Landbrug