Et godt og sundt indeklima kommer ikke bare af sig selv. Selvom du bor i en ny bolig, hvor der er tænkt nøje over både indeklima og luftfugtighed, kan også dit hjem blive ramt af et dårligt indeklima. Et usundt indeklima øver ikke kun skade på dit hus. Langt mere alvorligt er den faktor, at et usundt indeklima kan ramme dig og din familie. En af de største årsager til usundt indeklima er en høj luftfugtighed. I denne artikel vil vi komme nærmere ind på de faktorer, som har indvirkning på indeklimaet, og hvilke tegn på dårligt indeklima du skal være opmærksom på.
Hvad kendetegner et sundt indeklima?
Helt enkelt kan man sige, at et sundt indeklima er præget af, at det er behageligt at opholde sig i – både på kortere og længere sigt. Det vil sige, at luften og temperaturen føles tilpas, og at der ingen lugtgener er. Du vil heller ikke føle ubehag ved at opholde dig inde, ligesom dit helbred bliver heller ikke påvirket af opholdet i hjemmet.
For at kunne opretholde et godt indeklima er det vigtigt løbende at være opmærksom på samspillet mellem indeklima og luftfugtighed i hjemmet.
Sådan får du et sundt indeklima
En af de faktorer, som er vigtig for at have et sundt indeklima, er luftfugtigheden i din bolig. Det er nemlig vigtigt, at den ikke er for høj. Hvis luftfugtigheden bliver for høj, begynder det at påvirke indeklima og dermed også sundhedstilstanden i hjemmet.
For at undgå en for høj luftfugtighed er det vigtigt, at du lufter ud hver dag. Det vil være optimalt, hvis du kan lufte ud tre gange dagligt, og hver gang sørge for at der er god gennemtræk. Du kan også vælge at få en fugtmåler. På den måde kan du sikre dig, at du løbende kan holde øje med, om luftfugtigheden er ved at blive for høj.
En fugtmåler kan blive en del af dit smart home. Med en fjernaflæst fugtmåler vil der blive givet direkte besked til en online fugtalarm, så du kan få en melding, hvis luftfugtigheden bliver for høj. På den måde kan du forebygge eventuelle fugtskader i dit hjem. Dette vil også være medvirkende til at undgå et dårligt indeklima
Hvad kendetegner et dårligt indeklima?
Hvis dit hjem har et dårligt indeklima, vil du i mange tilfælde kunne fornemme det via din lugte-, føle- eller synssans. Rummene vil lugte jordslåede og mugne, og du vil kunne fornemme, at der trænger til en god udluftning. Luften vil også kunne føles fugtig og det måske i en sådan grad, at du kan føle fugt på vinduer og vægge. Rundtomkring på vægge og lofter kan der være misfarvninger eller mugpletter. Det kan også være tilfældet omkring vinduerne.
Der er andre tegn på et dårligt indeklima, og de kan ikke ses med det blotte øje. Det kan for eksempel være kemikalier, som flyver rundt i luften. Kemikalierne kan komme fra dine møbler og tæpper eller fra malingen på loft og vægge.
Hvordan opstår høj luftfugtighed?
Mange af vores dagligdagsgøremål afgiver en masse fugt til vores omgivelser. Når du tørrer dit vasketøj, eller når du går i bad, vil det frigive fugt til luften. Det samme sker, når du laver mad eller vasker gulv. Det er derfor vigtigt, at du husker at lufte ordentligt ud, når du foretager dig disse gøremål. Den allerbedste måde at lufte grundigt ud på er ikke at lade et vindue stå på klem i flere timer. Det er derimod meget mere effektivt at lave gennemtræk i ti minutter ad gangen gerne op til tre gange om dagen.

