• Indsend nyhed
lørdag 25. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Hotel Nor – det nye hotel åbner primo juni 2019

 

Hotel Nor

Vestkystnatur og nordisk stil er temaet på det nye hotel, der åbner primo juni 2019
Hotel Nor er navnet på det nye hotel, der ligger flot i den enestående natur på toppen af Lien skrænten med en helt vidunderlig udsigt over Slettestrand, Nordsøen og kyststrækningen ud mod Jammerbugten.
Stedet er tidligere kendt under Hotel Sanden Bjerggaard, men der er ikke meget tilbage af det gamle, gule hotel, som lige nu er ved at få nyt tag på.
Indehaver af nabovirksomheden Galleri Lien, Jan Middelboe købte hotellet i 2018 og påbegyndte straks den omfattende renovering. Dengang sagde han: ”Jeg synes ikke, at området fortjener, at der står et spøgelseshotel. Derfor købte jeg det. Der er så mange kvaliteter her. Det er en rigtig smuk ejendom, og jeg kan se muligheder i stedet”.

Alt blev herefter revet ned indvendigt for nu igen nu at blive bygget op under et nordisk tema.

Det nye navn er også inspireret af den nordiske stil og den naturskønne beliggenhed ud til Nordsøen. I logoet er navnet kombineret med kompasset, som igennem tiden har haft stor betydning i forhold til navigation. > Se det nye logo

“Vi bevarer noget af den gamle stil, men tilfører det et moderne twist. Der er respekt for de historiske rammer på stedet, alle rum er bevarede og den nye stil er nordisk, moderne og romantisk med fokus på naturens materialer”, fortæller indehaver Jan Middelboe.

“Det er et stort projekt, for vi går rigtig meget op i detaljer og helhedsindtrykket, og det har naturligvis også givet udfordringer undervejs. Men nu nærmer vi os målet, og det ser vi frem til”, siger Jan.

Storslåethed, unik beliggenhed og en helt fantastisk natur kendetegner stedet og området, og det bliver videreført indenfor på hotellet.

Den gule facadefarve er allerede blevet skiftet ud med en varm naturfarve, og det går igen indvendigt på vægge og i interiør, som primært bliver holdt i eg og natur.

Nyt ungt kokkepar

Hotellet med de 23 værelser forventes at åbne primo juni 2019, og til at drive hotellet har indehaveren allieret sig med det unge kokkepar Nikolaj Nielsen og Margarita Spatharov, der pt. er bosiddende i Aalborg.

Begge kokke er udlært på Højslev Kro i Skive, hvor de også mødte hinanden og blev enige om at udleve drømmen om at starte noget sammen. Her har de begge praktiseret spændende gourmetmad i deres læretid, men inden opstart på Hotel Nor i Slettestrand har Nikolaj været ansat på Restaurant Rod i Viborg og Margarita, som i øvrigt oprindeligt er fra Grækenland, har forkælet gæsterne på den italienske La Locanda i Aalborg.

“Vi blev anbefalet at søge det”, fortæller parret. “Vi ser alle muligheder i stedet her. Her er sjæl, udsigter og alt hvad hjertet begærer. Det er helt fantastisk”.

De har aldrig været på stedet før, men er begge meget imponerede over mulighederne. Nikolaj kender dog lidt til Tranum og Svinkløv, som han har besøgt med familien som barn. Nu skal de snart flytte herop, for de skal nemlig bo permanent på hotellet og agere værtspar for gæsterne. Parret på 25 år har ingen børn endnu. “Hotellet bliver vores barn”, smiler de forventningsfuldt og med glæde i stemmen.

Sjæl, tid og kærlighed i madlavningen

“Den nordiske stil videreføres også i restauranten. Vi vil lægge sjæl, tid og kærlighed i madlavningen, og det vil gæsterne kunne smage. Vi vil lade råvarerne arbejde for os og fokusere på smagen. Alt skal laves fra bunden”, fortæller de passionerede kokke.

Menukortet er lige nu under opbygning, men du vil som gæst finde rigtig meget fisk på menukortet, men også et twist fra andre nationer f.eks. fransk, asiatisk og spansk.

“Vi vil bruge de omgivelser, som vi er en del af, så du kan også forvente lokale grønsager, fisk og kød. Vi vil ligge os rigtig meget i selen, for at give gæsterne en god oplevelse under det nordiske tema. Hotellet skal være et sted, hvor du slapper af med den enestående natur og kvalitet i maden”. Med tiden er ambitionen, at det unge kokkepar også vil arrangere mad og vinaftenener, hvor der vil blive fokuseret på helhedsoplevelsen med mad og vin.

“Vi vil lave noget, som du ikke tidligere har oplevet i Slettestrand. Konceptet er “Fine Dining”, som vil få sin helt egen identitet, men gæsterne må ikke gå sultne herfra, så der vil være gode portioner. Vi er jo trods alt i Jylland, griner kokkene.

Vi vil sørge for, at give gæsterne en mindeværdig nordisk kvalitetsoplevelse”.

Læs mere om hotellets opbygning HER

Kilde: Visit Jammerbugten

 
 
 
 
 
 
Next Post

Travl dag på arbejde

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.