• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Hjulmagerkvarteret giver plads til fremtiden med respekt for fortiden i Aalborgs første erhvervsområde

Hjulmagerkvarteret giver plads til fremtiden med respekt for fortiden i Aalborgs første erhvervsområde

Attraktivt, nyt bykvarter i den nordjyske hovedstad:

Hjulmagerkvarteret giver plads til fremtiden med respekt for fortiden i Aalborgs første erhvervsområde

Gamle værksteder med plads til kreative iværksætteridéer, der ligger side om side med nyopførte boliger og erhvervsbygninger. Gode trafikale forhold med den kommende PlusBus i forhaven og et nyt vejkryds i syd, og et stort, grønt åndehul hele vejen igennem kvarteret i form af Åparken. Det er visionerne for Hjulmagerkvarteret, et nyt og attraktivt byudviklingsområde midt i Aalborg, som rummer en unik mulighed for at kombinere nyt og gammelt i Aalborgs første erhvervsområde.

 

Tæt på byens historiske bykerne og lige ved siden af Godsbanearealet bliver der i løbet af de kommende år skabt et attraktivt, nyt bykvarter i Aalborg. Byens første erhvervsområde, Hjulmagerkvarteret, skal fremover rumme boliger, kontorarealer, caféer og butikker. Det nye bykvarter bygger videre på og genanvender den eksisterende bygningsstruktur frem for at rive det hele ned for at bevare områdets erhvervshistoriske aner.

– Selv om udtjente erhvervsbygninger ikke nødvendigvis har en stor bevaringsmæssig værdi som bygning, kan de godt have stor kulturhistorisk værdi for et byområde – og det vægter vi højt i det kommende Hjulmagerkvarter. Eksempelvis huser området flere værksteder, som vil egne sig fremragende til innovative iværksættere, forklarer stadsarkitekt ved Aalborg Kommune Peder Baltzer og fortsætter:

– Der tegner sig generelt en tydelig international tendens til, at byudvikling sker med stor respekt for fortiden. Man jævner ikke længere bare det hele med jorden, men tager udgangspunkt i det eksisterende og unikke og bygger videre på det. Den tendens vil vi gerne følge i Aalborg.

Hjulmagerkvarteret dækker over i alt omkring 235.000 kvadratmeter i centrum af Aalborg. Kvarteret er nabo til Godsbanearealet, hvor boliger og erhverv i de seneste år er skudt op i området med tydelige referencer til fortidens funktioner, blandt andet med bevaring af gamle jernbanesveller.

Der er også indtænkt nødvendige klimaløsninger til at kunne håndtere fremtidens store regnmængder på Godsbanearealet med afvandingsbassiner i området, og det våde element får også en nøglerolle i Hjulmagerkvarteret.

Med inspiration hentet fra omdannelsen af bykvarterer i blandt andet den ældre del af Manchester i England sættes der også fokus på vandets rolle i Hjulmagerkvarteret som både klimasikring og blåt element i byudviklingen. Foruden åbningen af åen Østerå i Åparken skal en eksisterende kanal i den sydlige del af området genopfindes som kvalitet og karakter i områdets udvikling.

– Udviklingen af Hjulmagerkvarteret foregår i flere tempi, hvor hvert delområde af kvarteret får hver sin identitet og særpræg. Samtidig skal hele området kobles på både midtbyen via et attraktivt stisystem og på byens øvrige infrastruktur, blandt andet med den kommende PlusBus i områdets nordlige ende og et stort og forbedret vejkryds mod syd, forklarer Peder Baltzer.

Planlægningen for omdannelsen af Hjulmagerkvarteret er allerede i fuld gang, og i løbet af de kommende år tager udviklingen for alvor fart, når visionerne bliver synliggjort i form af konkrete byggeprojekter.

Next Post
Sofari kommer til Nordjylland: Mød den økologiske gris

Sofari kommer til Nordjylland: Mød den økologiske gris

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.