• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Hjulene kører stadig i Jammerbugten, men der mangler hænder – meld dig nu!

Borgernære opgaver i en særlig situation – og en opfordring til at melde sig i den kommunale jobbank

Hjulene kører fortsat i Jammerbugt Kommune, og arbejdet med at samle ekstra hænder på sundhedsområdet i en Corona Jobbank er i fuld gang

 

Hjulene kører fortsat i Jammerbugt Kommune
Selv om mange medarbejdere i Jammerbugt Kommune ikke møder fysisk ind på deres vante arbejdsplads, så arbejder de fortsat med at servicere borgere og virksomheder – det sker bare i høj grad hjemmefra.

”I kommunen løfter vi de borgernære opgaver. Så selv om vi står i en usædvanlig situation, så arbejder vores medarbejdere fortsat med at holde hjulene i gang i forhold til sundhed, ældrepleje, undervisning, natur og miljø, rengøring, borgerbetjening og meget andet. Det er klart, at nogle områder er droslet ned, men der er til gengæld ekstra travlt på andre områder med at tilpasse os de mange forbehold, anbefalinger og bekendtgørelser, som vi skal justere vores drift efter”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Kommunens kriseberedskab arbejder også intenst med at koordinere opgaveløsningen i forhold til den daglige drift og sikre sig koordination i forhold til både KL, Regionen og øvrige myndigheder.

”Jeg har stor ros til vores medarbejdere i administrationen og medarbejderne i marken med at få overblik over de mange tiltag, der hver dag kommer fra forskellige myndigheder, og som vi skal virkeliggøre i driften. Jeg kan se, at samarbejdet fungerer godt med at få al den information ud til de medarbejdere i f.eks. ældreplejen, der står med opgaven i det daglige. Det er også tydeligt for mig, at vi har en helt særlig ånd på tværs af vores forvaltningsområder. Hvert område er meget opmærksom på at byde ind med ressourcer, som kan understøtte andre områder, end deres eget”, understreger Mogens Christen Gade.

Ekstra hænder samles i en Corona Jobbank i Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune forventer at få brug for ekstra hænder til kommunens social- og sundhedsområde i forhold til den aktuelle situation med coronavirus. Derfor indsamler Jammerbugt Kommune allerede nu tilmeldinger inden for sundhedsområdet i kommunens jobbank.

”Vi står over for en ukendt situation i forhold til, hvor meget sundhedspersonale, vi kommer til at have brug for i de kommende uger. Derfor opfordrer jeg alle studerende eller uddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, socialpædagoger og andre med relevant uddannelse til at melde sig i Jammerbugt Kommunes jobbank”, lyder det fra Borgmester Mogens Christen Gade.

Kommunen beder også borgere, inden for sundhedsområdet, som er gået på pension, eller som på anden måde har været væk fra deres fag i en periode, om at melde sig til Jammerbugt Kommunes Jobbank.

Tilmelding foregår på dette link til jobbanken.

Jammerbugt Kommune kontakter de enkelte tilmeldte, når vi får brug for hjælp. Alle får løn efter gældende overenskomst.

Lokalbusser og Flextrafik
Lokalruterne i Jammerbugt er fra fredag 20. marts indstillet. Buslinje 12 kører dog i et vist omfang. Jammerbugt Kommune anbefaler borgerne at følge den kollektive trafik på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside.

De åbne kørselsordninger Flextur, Plustur og Flexhandicap fortsætter kørslen med visse justeringer. Flextur kan bestilles på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside.

Nødpasning af børn
Antallet af børn, der har brug for nødpasning i kommunen, er nu nede på 41 børn. Dialogen og samarbejdet mellem forældrene og institutionerne rundt om i kommunen fungerer godt. Oplevelsen er, forældre holder børnene hjemme i det omfang, det er muligt.

Information samlet ét sted
Jammerbugt Kommune har samlet generelle informationer om, hvordan Jammerbugt Kommune håndterer driften af de områder, som vi må og skal opretholde. Den er på: https://www.jammerbugt.dk/kommunen/coronavirus/hvad-betyder-det-for-dig/.

Siden opdateres løbende. Ved tvivlsspørgsmål kan kommunens hovednummer tlf.: 7257 7777 kontaktes.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post
I disse kommuner har huskøberne fået bedre vilkår

Vi savner hinanden: Danskernes brug af FaceTime er fordoblet

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.