• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Har du prøvet natur og frisk luft fra en hesteryg?

Har du prøvet natur og frisk luft fra en hesteryg?

Ridning i Jammerbugten

Oplev Jammerbugten på en hest.

 

På hesteryg i Jammerbugten

Naturen og den friske luft kan nydes på flere måder – en af dem er ved en frisk tur på hesteryg.

I Jammerbugten kan du deltage på flere guidede ture af varierende længde.

Du kan blandt andet ride en tur på stierne gennem de grønne klitplantager, på stranden langs Vesterhavets brusen, eller ved den blikstille Limfjord.

Turene kan tilpasses efter nybegyndere og mere erfarne ryttere.

Du kan også begive dig ud på nogle af de afmærkede ridestier på egen hest.

Oversigt med hesteudlejere og ridestier: 

 

Svinkløv Turridning

Adresse

Hjortdalvej 74
9690 Fjerritslev

Ridning på islandske heste ved Svinkløv.

Ridning på islændere i den smukke Svinkløv Plantage eller på stranden, som ligger ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune.

Når du er på ridetur med Svinkløv Turridning oplever du Jammerbugtens flotteste natur udfolde sig lige for øjnene af dig, og du vil blive mødt med en storslående udsigt.

Du kommer til at se Bulbjerg og Rubjerg Knude, den smukke skrænt ‘Lien’, der viser hvordan istiden har skabt landskabet, samt det altid betagende og brusende smukke Vesterhav.

Rideturene foregår på islandske heste i små hold, så alle kan være med. Både børn og voksne, nybegyndere som øvede.  Meget af turen foregår i gangarten ‘tølt’, som er en utrolig behagelig gangart.

Så sadl op til feriens bedste oplevelse, og rid væk fra hverdagens stress og jag med Svinkløv Turridning.

 

Blokhus Ridecenter

Ridecentret er et islænder ridecenter, som er beliggende i Blokhus nær skov og strand.

 

Adresse

Skovenggaardsvej 32
9490 Pandrup

Blokhus Ridecenter er beliggende med direkte adgang til Blokhus Klitplantage.

Rider vi gennem plantagen af velanlagte ridestier, kommer vi direkte ned til måske danmarks smukkeste strand.

Blokhus ridecenter kan tilbyde rideundervisning, handicapridning og guidede ture i skov og på strand. Der undervises på ridebane og i naturen, og i ridehal.
Vi tilpasser både undervisningen og turene efter om du er øvet eller helt uøvet. Ligeledes har vejret indflydelse på hvor der rides.

Al ridning foregår på islandske heste og er på eget ansvar. Ved ridning på centrets heste skal der bæres ridehjelm.

Turridning uge 26-34
Tirsdag, torsdag, fredag kl. 10:00 -12:00 og søndag kl. 19:00 -21:00 kun for øvede. Max vægt på rytteren på 90 kg.

Tirsdag, torsdag, fredag kl. 13:00 – 14:00  for begyndere. Max vægt på rytteren på 100 kg.

Kun mod bestilling tlf. 61607728 – der skal 4 til en tur.

 

Luksusrideferie

Adresse

Thorupstrandvej 102
9690 Fjerritslev

Rideferie, turridning i smuk rå natur på islandske heste… og med lækker gastronomi!

Hver eneste sæson. Ja, hver eneste måned har noget specielt at byde på, når det gælder islandske heste, riderejser og gastronomi.

Selvfølgelig længes vi i de nordiske lande efter lysets komme og de lange lyse dage og nætter. Men sommerens lyksaligheder slutter jo ikke ved sommeren. Efterårets skattekammer af råvarer overvælder enhver med sans for det gode liv. Her er der kantareller, bær, og grøntsager af enhver art. Træerne skifter farve og naturen får en melankolsk klang, som kun efteråret kan skabe. Naturens blå time, om man vil.

Når det bliver koldt og frost, tyr vi til havet og fjorden og henter fisk og østers så store, så enhver gastronom vil se med æresfrygt på dem. Og endelig kommer foråret og de nye føl, nyt liv nye generationer, håb og drømme.

På denne måde bliver alle måneder en lille fest heroppe på Villa Rosa, som vi kalder vores gård. Om det er på den store terrasse med et køligt glas rosévin i hånden på en varm sommerdag, eller i vinstuen med masser af levende lys, efter at have været en tur i den udendørs jacuzzi.

Kærgården Islænder

Adresse

Dahl Iversensvej 10
9492 Blokhus

Kærgården Islænder tilbyder guidede ture på dejlige islandske heste.

 

Vi rider:

1-times tur fra kl. 10 til 11 for let øvede ryttere.

2-times tur fra kl. 18 til 20 for øvede ryttere.

 

Turene tager udgangspunkt fra Pirupshvarre Ridecenter v/Blokhus. Turene skal bookes telefonisk i forvejen.

 

Kort over ridestier i Jammerbugten:
  • Ridesti i Svinkløv Plantage 6 km
  • Ridesti Kollerup Plantage 9,1 km
  • Ridesti Blokhus Klitplantage 7 km
  • Ridesti Thorup Klitplantage 47,8 km
  • Ridesti Fårup Klit 3,4 km
  • Ridesti Hune Plantage 1,7 km

Kilde: Visit Jammerbugten

Next Post
Søges: Pædagoger og medhjælpere til Aabybro skole

Søges: Pædagoger og medhjælpere til Aabybro skole

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.