Er du nysgerrig på, hvad Fjerritslev Fitchallenge er?
Eller vil du gerne vise din familie eller venner, hvad det er for noget træning, du går til?
Kan du svare ja til bare ét af spørgsmålene ovenover, skal du komme til vores gratis træning d. 18/3.
Vi sørger for en god træning, der giver sved på panden – og vi garanterer samtidig højt humør og masser af grin.
Alle er velkomne, og træningen bliver kun sjovere af ikke at komme alene. Så tag hellere end gerne din mor, din gode ven eller din mand og børn med Træningen er tilrettelagt, så alle kan være med, uanset alder og fysiske hindringer, da træningen stort set foregår med egen kropsvægt og øvelserne er på tid – så om du kan lave 10, 5 eller 0 armbøjninger er fuldstændig ligegyldigt.
Kom i varm påklædning, både handsker og hue kan være nødvendigt for ikke at fryse ved opvarmning og udstrækning, eller på vejen hjem. Træningen foregår på græs, så medbring liggeunderlag, hvis ikke du har lyst til at ligge direkte på græsset, det kan jo sagtens være koldt og vådt endnu – og husk vand!
Kom og hjælp os med at sikre en god træning Tryk deltager senest d. 17/3 klokken 21, hvis du vil være med. Vi glæder os til at se en masse både kendte og ukendte hoveder.
Kilde: Fjerritslev Wellnesscenter