• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Gode tider på boligmarkedet i øjeblikket – markant fald i tvangsauktioner i Nordjylland

I Region Nordjylland er antallet af tvangsauktioner faldet fra 418 til 312 – altså hele 106 færre tvangsauktioner.

De gode tider på boligmarkedet gjorde i 2019 et stort indhug i antallet af tvangsauktioner, som er faldet med 29 procent siden 2016.

Boligmarkedet har udviklet sig i positiv retning igennem de seneste år, og det har samtidig haft en positiv indvirkning på antallet af gennemførte tvangsauktioner i Danmark.

I 2019 blev der gennemført i alt 1.807 tvangsauktioner i Danmark. Det er væsentlig færre end i 2018, hvor der var 2.270 boliger, der blev handlet på tvang.

Ser vi endnu længere tilbage, er der tale om et fald i antallet af gennemførte sager på hele 29 procent i forhold til 2016, hvor der blev gennemført i alt 2.557 tvangsauktioner i Danmark.

”En tvangsauktion er en skidt situation for alle involverede parter, og derfor er det absolut positivt, at vi ser dette markante fald i antallet af gennemførte sager,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

”Det er gode tider på boligmarkedet i øjeblikket, og det er også årsagen til udviklingen i antal tvangsauktioner. Beskæftigelsen er høj, og renterne er lave, hvilket gør, at flere boligejere sidder med billige boliglån, som minimerer risikoen for at komme bagud med afbetalingen på lånet.”

Lettere at sælge boligen

Ender man som boligejer i den situation, at man af økonomiske årsager er nødsaget til at sælge sin bolig, hjalp opsvinget på det danske boligmarked i 2019 også med hurtigere at nå frem til en afklaring.

”Der blev solgt rigtig mange boliger i 2019, og efterspørgslen var stor, imens vi samtidig så en stigning i priserne. Dermed var det også nemmere for dem, der var nødt til at sælge, at komme af med boligen uden et alt for stort økonomisk tab,” forklarer Birgit Daetz.

I 2019 var det i Region Sjælland og i Region Syddanmark, der blev gennemført flest tvangsauktioner. Her endte henholdsvis 468 og 464 boliger på tvangsauktion. Og færrest var der i Region Hovedstaden, hvor der blev gennemført i alt 155 af slagsen.

I øjeblikket er der cirka 270 boliger på tvangsauktion på Boligsiden. Dem kan du se her.

Udviklingen i antal gennemførte tvangsauktioner:

Kilde: Boligsiden.dk

Next Post

Ivan Pedersen 70 år - Ligger ikke ned endnu - Kan opleves til marts i Kulturcenter Jammerbugten

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.