Det er ikke alle, der er så heldige at eje en andelsbolig eller ejerlejlighed i København, som de kan gå og nusse med. Er du en af de heldige, som enten har fundet en billig perle af en lejlighed eller som bare har været rig nok til at håndplukke din helt egen favorit, så kan det være, at du allerede går med tanker om at peppe lejligheden op. Er pengene små, så behøver en lille bolig-ansigtsløftning nu ikke at koste alverdens. Der er flere gode råd at hente, og som kan sørge for at omkostningerne forbliver på et minimum.
Reparér hvad der repareres kan
En ægte Københavner-lejlighed er ofte fra før 1900-tallet, og har derfor godt med patina i form af slitage, skævheder og gamle ornamenter. Nogen elsker fornyelse og modernitet, men en Københavner-lejlighed bør bevares i sit mest oprindelige format, således at den fremstår mest muligt autentisk. Skulle du opleve skader på trælister, karme, døre, gulve og skabe, så kan du eksempelvis benytte lim fra Pattex til at reparere mange af skaderne i lejligheden. Der er derfor ingen grund til fluks at spendere en masse penge på nye materialer, hvis det i forvejen kan repareres.
Tag toget ud af København og find loppefund
Der er ikke bare penge i gode loppefund, der er også ofte rigtigt smukke møbler og lignende at hente, hvis man er heldig nok. Du kan på en god dag finde både stole, borde, sofaer, spejle, reoler og skabe i de rigtige genbrugsbutikker…men udenfor København.
Københavnerne elsker genbrugsting, men det ved sælgerne også godt. Derfor skal du være utrolig heldig med at finde et ægte loppefund i en genbrugsbutik i København. Butikkerne ved hvad de skal tage for tingene, og det er faktisk ofte for meget. Tag derfor enten bussen eller toget ud af København og gå på opdagelse i de mange genbrugsbutikker i oplandet.
Genbrug er ikke bare en billig løsning for dig til at finde nye fede ting til lejligheden, det er i lige så høj grad godt for miljøet, fordi der er langt mere bæredygtighed ved at genbruge møbler og lignende.
Find billige planter eller få en stikling af familie eller venner
Det er sundt og godt for sindet at omgive sig med planter og natur. Og dit indeklima i lejligheden vil sågar også blive forbedret. Men det kan til tider være en dyr affære at skulle investere i større planter fra en butik eller planteskole i København eller omegn. Naturen er i den forbindelse stadig et glimrende sted at gå op opdagelse, hvis du da ikke ligefrem har en god ven eller et familiemedlem, som kan give dig en stikling fra en plante, han eller hun selv ejer. Når først du har fået stiklingen i vand og fået skabt rødder, så er sådan en ting bare gaven, der bliver ved med at give.
Skab fantastisk rumduft og fjern lugtgener i lejligheden
Det er ikke alle københavnske lejligheder, der dufter lige godt. Nogle lejligheder ligger tilpas klemt mellem andre huse, således at der sjældent slipper ordentligt med sol ind i lejligheden. Andre gange er lejligheden ganske enkelt for fugtig og kan lugte hengemt og beskidt uanset hvor meget du så holder vinduerne åbne.
I den forbindelse behøver du ikke bygge altan, rage fugtige vægge ned eller flytte helt ud for at løse problemet med lugten. Du kan i stedet vælge at købe en af de efterhånden meget populære aroma-diffusere, som kan sprede partikler fra æteriske olier rundt i din lejlighed på få minutter. De kan fås i forskellige duftvarianter og kan virke både opfriskende og beroligende.
Kilde: CLANEO

