Fortidsmindedag: Se jernalderbondens marker ved Rødland Hede ved Brovst

Sporene efter en jernalderbondes mark og dyrkning af denne kan være svære at se i dag mere end 2000 år senere. De fleste steder har tidens tand udvisket sporene, men ved Rødland Hede kan man faktisk stadig se bondens marker, næsten som de så ud på kanten af bronzealderen og jernalderen (i de sidste århundreder inden Kristi fødsel) og frem til omkring år 200 e. kr.

Til dette års fortidsmindedag 28. april kan man møde arkæolog Lone Andersen ved netop Rødland Hede, syd for Hjortdal i Jammerbugt Kommune, hvor hun vil vise markerne frem og fortælle historien bag – og naturligvis binde det sammen med områdets oldtidshistorie.

”Det er et af Danmarks flotteste, hvis ikke det flotteste, marksystem fra jernalderen. Man kan se markerne, som de lå dengang. De er selvfølgelig groet til med lynghede, men man kan tydelig se de ca. 1 meter høje jordvolde, der omkranser markerne. Man kan nærmest se, hvordan jernalderbonden har dyrket marken og pløjet med en primitiv ard, og man kan sagtens fornemme, at der nok ikke har været et stort udbytte,” fortæller Lone Andersen.

Marksystemet på Rødland Hede er omkring 2 ha, og består af lave jordvolde, som indkredser små rektangulære marker på op til 15 x 30 meter. I dag kan vi dog med vores moderne hjælpemidler se, at de fredede marker har været en del af et større marksystem, hvor kun en mindre del er bevaret. Opdelingen og de mange små marker tyder på, at landbruget på det tidspunkt har været ret velorganiseret.

Sporene efter bronzealderens og jernalderens agerbrug er også med til at give en større og mere nuanceret fortælling om det bronze- og jernalderfolk, som har levet i lige netop det her område. Der ligger omkring 15 gravhøje fra bronzealderen i nærheden, hvoraf to af dem ligger et stenkast fra markerne. Det kan derfor sagtens tænkes, at bønderne, der har dyrket jorden på Rødland Hede, og de døde, som er begravet i højene tæt derved, er fra om ikke samme tid, så i hvert fald fra samme boplads.

Området blev opdaget i 1912 af den daværende direktør for Nationalmuseet, Sophus Müller. Selve den fantastiske historie om opdagelsen og fredningen tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet, og den vil Lone Andersen naturligvis også fortælle på fortidsmindedagen. Turen til Rødland Hede på årets fortidsmindedag er ganske gratis og varer ca. en time. Det anbefales, at man tager fornuftige sko på.

Læs mere om Rødland Hede i Torben Dehns artikel fra Nordjyllands Historiske Museums årbog 2014.

Del af en landsdækkende fortidsmindedag

Arrangementet er en del af den landsdækkende fortidsmindedag, som Slots- og Kulturstyrelsen for fjerde år i træk står bag. Formålet er, at få danskerne ud i by og land, hvor man vil give dem et øget kendskab til og en større interesse for danmarkshistorien via et besøg på et af vores mange, fantastiske fortidsminder.

Kilde: Nordjyllands Historiske Museum