Når julen står for døren, og maden til årets julemiddag skal organiseres, er der i mange familier store diskussioner. Det er nemlig meget forskelligt, hvad vi hver især mener, en julemiddag bør bestå af. Nogle familier har tradition for at spise and, kalkun eller gås, mens andre serverer en kombination af flæskesteg eller ribbensteg, and og medisterpølse.

Start i køledisken

Men hvilken steg eller fugl giver det sundeste valg, hvis du vil have en god julemenu?

Mange supermarkeder har tilbud på flæskestege op til jul, så det er vigtigt, at du allerede ved køledisken er opmærksom. Kig på de forskellige udskæringer. Herved har du mulighed for at få et godt indtryk af, hvordan fedtindholdet i de forskellige kødudskæringer er. Kig desuden efter Nøglehulsmærket, der viser dig et sundere alternativ.

En topscorer

Den mest populære udskæring blandt flæskestegene er kamstegen, mens skinkesteg og nakkesteg er knap så populære. Nakkestegen er den mest fedtholdige af de tre. Derefter følger svinekammen og skinkestegen.

Fordelen ved at vælge en mager udskæring som skinkesteg er, at vi dermed spiser en del mindre fedt, end hvis vi spiser andre flæskestege. Alternativt kan du skære fedtkanten mellem kød og svær fra, når stegen er stegt.

Ribbensteg

Ribbenstegen har et højere fedtindhold end flæskestegene. På grund af marmoreringerne, altså det fedt der sidder mellem kødet, har sådanne udskæringer et højt fedtindhold, og mange oplever også disse udskæringer som mere saftige end fx svinekammen. Stegemetoden er dog meget afgørende, og det kan godt lade sig gøre at tilberede en saftig svinekam.

Flæskesteg og ernæring

Ser vi på svinekammen kan den energimæssige fordeling for måltidet komme til at se udmærket ud.

En portion flæskesteg – svarende til to skiver – med 100 gram kogte kartofler, 100 gram brunede kartofler, 150 gram rødkål og 1 dl sauce med 4 % fedt har et samlet fedtindhold på ca. 21 gram svarende til en fedtenergiprocent på 32 %.

Skæres fedtet under sværen fra, når stegen er stegt, falder fedtindholdet til 15 gram,svarende til en fedtenergiprocent på 24 %.

Samme princip kan du bruge for nakkekam, ribbensteg og skinkesteg og på den måde reducere fedtindholdet betydeligt. Det kan dog være sværere at få fedtet skåret fra de marmorerede udskæringer i samme grad som ved kamstegen. Vælg derfor som udgangspunkt en mager udskæring, og følg en stegeanvisning med brug af stegetermometer.

And, kalkun eller gås?

Det har ernæringsmæssig betydning, om du vælger and, kalkun eller gås. Det samlede energiindhold i andekødet er det højeste af de tre fjerkræ. Der er også forskel på mængden af kød på de forskellige fugle samt den kulinariske oplevelse.

And

Den mest solgte and i Danmark er den såkaldte pekingand, en tamand der oprindeligt nedstammer fra gråanden. Anden vurderes typisk at passe til fire til fem personer.

Kalkun og gås

Kalkun og gæs spises langt sjældnere i julen. Kalkunen er den magreste sammenlignet med and og gås. Også derfor er kalkunen blevet et meget populært kødvalg i hverdagen de seneste år.

I især engelsktalende lande som USA og Storbritannien er der tradition for at spise kalkun til julemiddagen den 25. december. Den er noget større end anden og rækker derfor til seks til ni personer.

Gås er den mindst populære af de tre fjerkræ, og den har et energiindhold på højde med anden. I Danmark slagtes kun 2.500 gæs om året, og gæssene opdrættes udelukkende som fritgående eller økologiske. En gås er ligesom kalkunen stor og rækker derfor til flere end en and.

Den sunde sovs

En god og kraftig sovs er vigtig for en god middag. Lav en mager sovs ved først at hælde væden fra bradepanden ned i en skål. Stil skålen i køleskab og vent på at fedtet størkner. Fjern det størknede fedt med en kniv eller ske og lav derefter en kraftig og velsmagende mager sovs. Du kan også tilsætte lidt saucekulør i den varme sky, så er det nemt at se fedtperlerne.

Kilde: Miljø- og Fødevarestyrelsen