Lørdag den 5. oktober 2019 kl. 18.00-01.00
Idrætscenter Jammerbugt.Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev
I år er det 40 år siden, Fjerritslev Gymnasium slog dørene op for det første hold elever. Det markerer vi med en kæmpe jubilæumsfest lørdag 5. oktober 2019 fra kl. 18.00 i Idrætscenter Jammerbugt.
Festen er for alle FG-studenter gennem tiden, alle nuværende elever samt alle gymnasiets nuværende og tidligere lærere og øvrige medarbejdere.
I løbet af aftenen byder vi på en lækker tre-retters festmenu. Derudover vil der være livemusik fra scenen, gang i dansegulvet samt natmad inden festen slutter kl. 01.00.
Bordplanen laves således, at du kommer til at sidde ved dem, du har gået i klasse og på årgang med – så der bliver helt sikkert mulighed for masser af hygge med kendte ansigter aftenen igennem.
Vi håber, du vil være med til at sprede budskabet om jubilæet til dine gamle klassekammerater. Hvis din FG-klasse gennem årene har oprettet en Facebook-gruppe eller lignende, vil det fx være oplagt at fortælle om jubilæumsfesten dér.
Vi glæder os meget til at se dig til et brag af en fest. Medbring gerne studenterhue 🙂
Læs meget mere – og køb din billet til festen her: https://fjerritslev-gym.safeticket.dk/40
Kilde: Fjerritslev Gymnasium