• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
23. august 2022
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Fernisering af udstillingen Mennesket – Krop og Portræt, i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen

Fernisering af udstillingen Mennesket – Krop og Portræt, i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen

På den kommende udstilling i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen, kan man opleve mange synsvinkler på mennesket. Fra individet mennesket til os alle mennesker. Et fascinerende emne, som kunsten er så rig på og som rummer så mange aspekter.

Billedhuggeren Hanne Varming har hele livet arbejdet med mennesket som motiv. Hun er repræsenteret med unge mennesker og familien, samt et lille bronzehoved af en 10 dage gammel dreng. Maleren Agnete Bjerresansede øjeblikket og nærværet mellem mennesker. I hendes selvportrætter bliver også til selverkendelsens time. Grafikeren Jane Muus har et kærligt og skarpt øje til mennesket og dets gøremål i dagligdagen. MalerenJohannes Hofmeister skildrer mor og barn, som næsten abstrakte ikon lignende former. Anna Maria Lütken arbejdede i en periode over et halvt år, med at portrættere kunsthistorikeren Rudolf Broby Johansen. Det gav gnister og hun skildrer fint hans rødglødende temperament. 

Der er et smukt maleri af akademiprofessoren Aksel Jørgensen, som meget omhyggeligt skildrer en ung mand på en stol. Svend Engelund er repræsenteret med en stor akademitegning af en kvindelig model fra Kunstakademiet, samt en serie skitser til bestillingsportrætter.

Hos Ole Tersløse og Marit Benthe Norheim forvandles menneskene til mytologiske størrelser, og begge kunstnere fører os ind i vores mentale jeg og fantasiverden. Ole Tersløse via digital grafik og Marit Benthe Norheim som skulptur og relief. Smykkekunstneren Helga Exner er repræsenteret med en stor fotostat af den tyske rockgruppe Rammstein. Hun forsyner dem hver især med kristne symboler, modsat deres egen satan dyrkelse.  Henrik Godskmaler halvabstrakte kvindeportrætter i lyse farver. Hyldest til kvinden og med et positivt livssyn. Endelig er fotografen Torben Eskerodrepræsenteret med en serie ”livsmasker” – store fotos af kendte danskere, som var patienter hos tandlægen Holger Winther. De fik under besøget hos tandlægen taget et ansigtsaftryk. På udstillingen ses bl.a. ansigtet af Niels Bohr.  

Udstillingen åbner lørdag den 3. september kl. 14. og varer til 6. november.    

Udstillingen er kurateret af maleren Søren Elgaard      

Kilde: Engelundsamlingen

Next Post
M+A Virksomhedsbørsen A/S inviterer til MasterClass-event i Aalborg

M+A Virksomhedsbørsen A/S inviterer til MasterClass-event i Aalborg

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.