• Indsend nyhed
søndag 24. maj 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
22. maj 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Fem historiske træer i Bratskovs park bliver til evighedstræer

Herregården Bratskov i brovst

Fem historiske træer i Bratskovs park bliver til evighedstræer

Søndag den 31. maj inviterer Jammerbugt Kommune og Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt til officiel indvielse af fem såkaldte evighedstræer i parken ved Bratskov. Arrangementet begynder klokken 13, og alle interesserede er velkomne.

De fem træer – en eg, en bøg, en lind og to asketræer – er alle omkring 250 år gamle og blandt de ældste i den historiske park, der blev anlagt tilbage i 1700-tallet.

Udpegningen som evighedstræer er ikke en fredning i juridisk forstand, men en fælles hensigtserklæring om at bevare træerne så længe som muligt. Formålet er at synliggøre deres store betydning for naturen og biodiversiteten.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt er de gamle træer vigtige levesteder for blandt andet mosser, svampe, insekter og fugle. Parken er samtidig hjemsted for hele fem arter af flagermus.

– Heldigvis er kommunens forvaltning meget opmærksom på naturværdierne i parken, og nu kommer alle til at kunne se, hvor vigtige de er, siger Søren Rosenberg, formand for DN Jammerbugt.

Program for dagen

Arrangementet starter klokken 13.00 med velkomst og indvielsestale ved formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade.

Herefter fortæller DN Jammerbugt om arbejdet med evighedstræer og om, hvor mange der findes i Jammerbugt Kommune. Der bliver også sat plade op ved det første træ.

Efterfølgende inviteres deltagerne med på en rundtur til de fem evighedstræer i parken ved Bratskov. Undervejs fortæller DN Jammerbugt om naturværdierne i området, mens Jammerbugt Kommune fortæller om driften og plejen af den historiske park.

Arrangementet forventes afsluttet omkring klokken 14.30.

Next Post
80-årige Niels Åge har ingen planer om at stoppe: Klar til sæson nummer 44

80-årige Niels Åge har ingen planer om at stoppe: Klar til sæson nummer 44

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.