Der var gang i DGI Huset i Aabybro, da der blev afholdt stor høvdingebold turnering for Aabybro- og Nørhalne skole.
Tirsdag d. 3/3 – 20 rullede høvdingebolden igen i Aabybro, da alle 4. og 5. klasser, fra henholdsvis Aabybro Skole og Nr. Halne Skole, dystede i det populære spil.
Ca. 230 elever fyldte hallerne godt ud, og høvdingebolden fløj gennem hallerne mellem kl. 9:00 og 14:30.
Spillet har aldrig være mere populært, og er med til at give bevægelse og sammenhold på tværs af klasserne i skolen.
Det blev i år 5.d fra Aabybro Skole, som løb med sejren og derfor skal spille regionsmesterskab i Hjallerup eller Støvring.
Alle havde en fin dag, og fik godt med motion og hygge.