• Indsend nyhed
torsdag 6. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Helt på Månen: Se Danmarks mest bizarre vejnavne

Få tilskud til at gøre din bolig mere energibesparende

Efter påske kan du igen søge tilskud til energibesparende boligforbedringer

Bygningspuljen åbner igen onsdag den 7. april kl. 10.00, så du igen kan søge tilskud til boligforbedringer, der sparer energi. Der bliver flere ansøgningsrunder i løbet af året, og der bliver tilskud til flere ansøgere, end da ordningen blev lanceret i efteråret 2020.

 

Der er solgt rekordmange boliger det seneste år, og derfor er der også mange, der skal i gang med at renovere deres nye boliger.

Til jer der står foran en renovering af jeres boliger, kommer der nu en hjælpende hånd fra Energistyrelsen, der relancerer Bygningspuljen, som du første gang kunne søge penge fra i efteråret, og hvor de i alt 245 millioner kroner blev revet væk i løbet af meget kort tid.

Bygningspuljen åbner for ansøgninger om tilskud efter påske – onsdag den 7. april kl. 10.00.

”Vi har set frem til at kunne fortælle om den næste runde af Bygningspuljen – ikke mindst åbningsdatoen. Jeg ved, at den er ventet af mange boligejere, der er ivrige efter at spare energi, CO2 og penge på varmeregningen med hjælp fra tilskudspuljen. Det er en fordel for både klimaet, samfundet og den enkelte boligejer, og vi ser frem til at støtte tusindvis af nye projekter,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stig Uffe Pedersen i en pressemeddelelse.

Flere kan få tilskud

Der er i alt afsat 675 millioner kroner til puljen i 2021 og for at kunne give flere ansøgere tilskud, er de enkelte tilskudssatser sat lidt ned. Desuden vil der være tre tilskudsrunder i løbet af året. Til den første tilskudsrunde er der afsat 250 millioner kroner.

”Ændringerne betyder, at flere kan få tilskud, og at man ikke behøver vente et helt år med at søge igen, hvis man får afslag. Selvom tilskuddet er lidt lavere, er der stadig tale om et betydeligt tilskud. Jeg vil opfordre danskere, der overvejer at søge tilskud, til at forberede ansøgningen godt. Det øger chancen for at få hurtigt svar og for at få tilskud,” siger Stig Uffe Pedersen.

I vores guide kan du læse, hvordan du søger tilskud, hvad du kan få tilskud til og meget mere.

Du søger om tilskud til energiforbedringer fra Bygningspuljen hos Spar Energi.

Fakta om Bygningspuljen 2021:

  • Bygningspuljen stammer fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger. Den giver bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering af boligers drift.
  • 60 % af puljen er målrettet projekter, som indebærer konvertering fra olie-, gas- og biokedler samt elvarme til varmepumper eller konverteringer til varmepumper sammen med energieffektiviseringstiltag.
  • Man kan søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
  • Der er afsat 675 mio. kr. til puljen i 2021. I 2020 var der 245 mio. kr. i puljen.
  • Fra 2020-2026 er der afsat i alt 2.360 mio. kr. til puljen (løbende priser). Pengene stammer fra energiaftalen 2018, klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 og Finansloven 2021. Derudover er der afsat en andel af de 650 mio. kr., som med Finansloven 2021 blev afsat til tilskudspuljerne til udfasning af olie- og gasfyr i årene 2021-2024.
  • Der forventes at blive fastlagt tre ansøgningsrunder i 2021. Et tilsagn om tilskud gælder i 2 år.
Next Post
Vaccinerede borgere skal reagere på følgende symptomer

Vaccinerede borgere skal reagere på følgende symptomer

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.