Brug trådløse netværk sikkert
Trådløse netværk (Wi-Fi) sender data som radiobølger. Det betyder, at alle, der er inden for senderens rækkevidde, kan fange signalerne. Derfor er det vigtigt, at du beskytter dig, når du er logget på et trådløst netværk.
Hvis du for eksempel på en café eller i en lufthavn bruger et åbent trådløst netværk, som ikke kræver, at du indtaster et kodeord, er netværket ikke beskyttet. Det betyder, at andre brugere på internettet potentielt kan se de data, du sender og modtager.
Hvis du
har et trådløst netværk derhjemme, er det en god idé at beskytte det med et kodeord. Så er det kun dig eller de brugere, der kender koden, der kan dele data.
Få flere tips til at bruge trådløse netværk på sikkerdigital.dk Link: https://sikkerdigital.dk/borge
Er dit kodeord stærkt?
Vi anbefaler, at dit kodeord er mindst 12 tegn og at du ikke genbruger det flere steder. Husk, at du ikke må bruge personlige oplysninger som navn og fødselsdato.
Vær opmærksom på, at der er forskellige holdninger til, hvad der er et stærkt kodeord. Nogen anbefaler, at man både bruger bogstaver, tal og specialtegn.
3 tips til kodeord
• Del ikke dit kodeord med andre.
• Husk, at du ikke skal bruge det samme kodeord til flere forskellige tjenester. Det gælder især til dit NemID, e-mail og dine profiler på sociale medier.
• Dit kodeord bør ikke indeholde oplysninger, der er lette at gætte. Fx navnet og fødselsdato på dig selv eller dit barn. Brug i stedet en sætning fra din yndlingssang i dit kodeord fx ”Ienlillebaaddergynger”
Quiz om kodeord
Vil du teste din viden om kodeord? Så klik ind på sikkerdigital.dk og tag en quiz om kodeord.
Tag en quiz om kodeord på sikkerdigital.dk Link: https://sikkerdigital.dk/borge
Pas godt på dit NemID – vidste du, at der findes en NemID-nøgleapp?
Dit NemID er dit – og kun dit. Hold derfor altid dit NemID for dig selv. Hvis du benytter NemID-nøgleappen, bliver det nemmere. Med den kan du bruge NemID direkte fra din smartphone eller tablet – helt uden at have nøglekortet ved hånden.
Du får her 3 gode råd til, hvordan du passer på dit NemID.
1. Del aldrig dit NemID brugernavn og adgangskode med andre
2. Hent NemID-nøgleappen, så du kan bruge NemID fra din smartphone eller tablet
3. Skift din NemID-kode, hvis du bruger den som kode andre steder. Du kan ændre din kode på nemid.nu Link: https://www.nemid.nu/dk-da/
Med NemID bruges det samme brugerID og den samme adgangskode til både netbank, offentlige hjemmesider og en lang række private tjenester på nettet. Din sikkerhed ligger i, at du skal bruge et nøglekort eller nemID-nøgleappen.
Læs mere om NemID nøgleappen på sikkerdigital.dk Link: https://sikkerdigital.dk/borge
Har du brug for hjælp til at downloade
NemID-nøgleappen? Så kan du finde en guide til, hvordan du installerer NemID-nøgleappen på din smartphone.
Find ‘Kom godt i gang med NemID-nøgleapp’ på digst.dk Link: https://digst.dk/digital-servi
Ekstra information
Et nyt initiativ skal sætte spot på digital sikkerhed i Danmark. Oktober er ny national cybersikkerhedsmåned. En lang række organisationer har planlagt arrangementer og aktiviteter om digital sikkerhed. Og eksperter stiller deres viden til rådighed med gratis foredrag, som organisationer, undervisningssteder med flere kan booke.
Læs mere om national cybersikkerhedsmåned på sikkerdigital.dk Link: https://sikkerdigital.dk/natio
Kilde: Digitaliseringsstyrrelsen & www.sikkerdigital.dk