Frostsprængninger, saltudtræk og algevækst kan få ethvert hus til at se træt ud. Fagmand råder nybyggere i Jammerbugt til at klimasikre hjemmet.
Gennem de seneste år har der været godt gang i byggeriet i Jammerbugt, og i løbet af de sidste tre år har beboerne i Jammerbugten opført 161 nybyggede parcelhuse. Når drømmehuset står færdigt, er mange dog ikke opmærksomme på vigtigheden af vedligehold, hvis huset skal holdes pænt i længere tid. Det fortæller Casper Damsgaard fra overfladespecialisten Nanostone, der peger på, at imprægnering af husets facade er en effektiv måde at forebygge
saltudtræk, algevækst, frostsprængninger og slid på fuger.
– Vand slider på teglsten og fuger og øger risikoen for algevækst. Derfor holder en imprægneret husfacade sig pæn i længere tid. Arbejdet kan dog kun udføres, så længere dagtemperaturerne holder sig over 10 grader, siger Casper Damsgaard, der er områdeleder i Nordjylland, hos Nanostone.
Nybolig: Flotte teglsten øger salgsværdien
Hos Nybolig Horsens har man god erfaring med salgsfremmende investeringer i huset. Jens Jensen, der er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig-afdelingen, er ikke i tvivl om, at det er en god investering at tage sig godt af husets murværk og fliser.
– Det er altid en god idé at investere i husets udseende, da det styrker førstehåndsindtrykket af huset. Førstehåndsindtrykket har betydning for købernes overordnede opfattelse af husets værdi og deres lyst til at tage til fremvisning af huset. Pæne billeder på hjemmesiden lokker altid flere ud til fremvisning, understreger Jens Jensen.
Spar penge: Få det gjort før skaden er sket
Ønsker man at imprægnere sin facade, er det en fordel at få gjort med det samme, når huset er færdigbygget. Derved er huset bedst beskyttet mod algeangreb og fugt i facaden, som kan føre til afskalninger og ødelagte fuger. Vælger du at få imprægneret senere, er det stadig en mulighed, men det kræver, at facaden først algebehandles, lyder det fra Nanostone.
– Der er uden tvivl penge at spare, hvis husejere får imprægneret husets ydermure tidligt. Når først skaden er sket på murværket eller pudset, er man nødt til at få hjælp at en murer til reparationer, før en garanteret effektiv imprægnering kan udføres, understreger Casper Damsgaard.
Tre tjek: Er det for sent at imprægnere facaden?
- Har du frostsprængte fuger? I så fald skal skaden udbedres af en murer, da der ellers ikke kan garanteres for
en effektiv imprægnering. - Er maling eller puds ved at skalle af facaden? Også dette skal udbedres, for at garantere en effektiv
imprægnering. - Er facaden fugtig og med gamle overfladebehandlinger, bakterievækst eller andet der kan hindre optagelsen? I
så fald skal facaden algerenses før en imprægnering kan gennemføres. Er facaden svært ramt, skal facaden
også renses med hedvand. (varmt vand på 65-85 grader)
Kilde: Nanostone