• Indsend nyhed
torsdag 6. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Du kan stadig nå at forspire til haven – sådan kommer du i gang

Du kan stadig nå at forspire til haven – sådan kommer du i gang

Det er ved at være slut med nattefrost, og det kribler i fingrene hos rigtig mange danskere for at komme i sving i haven. Selvom vi efterhånden er en måned inde i foråret, kan du stadig nå at forspire til haven.

Selvom vi efterhånden er en måned inde i foråret, kan du stadig nå at forspire til haven. Foto: PR.
Selvom vi efterhånden er en måned inde i foråret, kan du stadig nå at forspire til haven. Foto: PR.

I takt med at mange har været hjemsendt i forbindelse med corona har flere og flere danskere kastet sig over havelivet. Er man én af dem, er det nu, der skal sættes frø til forspiring, som senere kan plantes ud i haven eller i potter på terrassen, altanen eller i drivhuset.

– Vil man godt fra start i haven i foråret, er det en god idé at forspire. På den måde hjælper man de små frø i gang, så de bedre kan klare sig, når de plantes ud i haven, hvor vejret kan være meget omskifteligt, siger Per Normann, der er hus- og haveekspert hos Biltema.

Han giver her sin bedste råd til, hvordan du kommer i gang med at forspire.

Test frøene

I en pose med frø skal man ikke forvente, at alle frø bliver til noget. Man kan teste sine frø ved at lægge nogle ud på et stykke vådt køkkenrulle i et par dage og afdække med husholdningsfilm. Er det kun halvdelen, der udvikler sig, skal frøene sås tæt.

Brug den rette jord

Så frøene i potter eller bakker, hvor du bruger så- eller priklemuld, der har den rette næringstæthed i forhold til netop spiring. Læs på pakken med frøene, hvor langt ned i mulden de bør placeres. Det er vigtigt, at jorden holdes fugtig i de små spirepotter. Samtidig skal ventilationen også være i orden, særligt i mindre drivhuse, da for høj luftfugtighed vil få frø og spirer til at rådne.

Giv spirerne plads

Til at starte med bruger man små potter til at forspire. Når planten bliver for stor til potten, skal den forsigtigt pottes om i en større. Vær nænsom med rødderne, der ikke må trykkes for hård, så de knækker, og som heller ikke tåler udtørring. Tag derfor en plante ad gangen og få den efter kort tid i den nye udplantningsjord.

Udplantning

Hvornår der skal udplantes, afhænger af både vejret og den enkelte plante. For størstedelen er tiden inde i maj måned, og tommelfingerreglen er, at jorden skal være mindst 14 grader varm, før der kan udplantes. Det kan være en god idé at give planterne tid til at vænne sig til verden uden for drivhuset. Derfor kan man starte med at placere dem udendørs, uden at udplante dem. På den måde vænner de sig til vind og vejr og bliver mere hårdføre. Efter et par uger vil de fleste planter have vænnet sig til udelivet og kan plantes ud.

Next Post
Hvem er de danske tilbudsjægere?

Overskudslegetøj sikrer hjælp til verdens fattigste

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.