Næsten alle hold er gået på vinterferie. Vi har dog stadig ét hold som mangler 2 spillerunder inden det er tid til at holde juleferie.
U15 drenge liga 2 vandt sidste uge uden kamp over Aalborg Freja, som desværre har trukket sit hold. Samtidig fik Aalborg KFUM, som hidtil førte rækken, kun uafgjort i Støvring, så vores drenge ligger nu på 1. pladsen.
Lørdag kl. 11.15 tager vi imod ”Hele Nordjyllands hold”, når AaB kommer på besøg i Aabybro. Kom ned og støt drengene, så de kan gå ind til ”Den store finale” i næste uge, fyldt op med selvtillid, hvor de skal på besøg i Hasserisparken for at møde Aalborg KFUM.
Søndag kl. 11.00 spiller U13 drenge sin første kamp i vinterturneringen, når LKB/NFK gæster Aabybro. Drengene og Bernard er klar til at give den gas!
Endvidere sparkes indendørsturneringen i gang i weekenden.
I DGI-huset Aabybro afvikler vi hjemmestævne for kvinder lørdag fra kl. 13.30 – 16.30, så skulle du have lyst til at se fodbold, men har problemer med at holde varmen i disse kolde tider, så kig forbi DGI-huset.
Kilde: AaIF