• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Der er nu en tredjedel genanvendt plast i danske plastflasker

Der er nu en tredjedel genanvendt plast i danske plastflasker

Europas mest ambitiøse miljømål for plastflasker et rykket skridt nærmere. I 2020 anvendte danske tapperier 33% genanvendt plast i deres plastflasker til læskedrikke og kildevand – mod 28% i 2019. Det viser en opgørelse fra Bryggeriforeningen.

De danske tapperier er godt i gang med at nå deres mål om, at der skal være mindst 50% genbrugsplast i deres plastflasker i 2025 – det dobbelte af EU’s målsætning. En opgørelse fra Bryggeriforeningen viser, at der i gennemsnit var 33% genanvendt plast i de flasker, som tapperierne i 2020 brugte til at fylde med læskedrikke og kildevand. Året før var andelen 28%.

”EU’s 2025-målsætning er 25%, så vores mål på 50% er ambitiøst. Vi har lang vej endnu, ikke mindst fordi der mangler genanvendeligt plast af høj kvalitet på markedet. Men vi presser på over for leverandørerne, og vi er godt på vej mod at nå målet”, siger direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen, hvor de danske tapperier er organiseret.

I 2020 brugte tapperierne 3327 ton genanvendt plast i deres flasker, hvilket er 360 ton mere end i 2019, selv om salget var på nogenlunde samme niveau i de to år. Dermed har tapperierne på ét år undgået produktionen af 360 ton ny plast.

Plastflasker udgør kun 8% af al plastemballage i Danmark, og de danske forbrugere afleverer 96% af de tomme plastflasker i pantautomaterne. Derefter bliver alle flaskerne granuleret, renset og genanvendt som emballage til fødevarer. Alligevel er det vigtigt for tapperierne at komme op på 50% genbrugsplast i flaskerne.

”Som alle andre har vi et ansvar for at bruge jordens knappe ressourcer fornuftigt. Og når vores vurdering er, at det kan lade sig gøre at udskifte halvdelen af den nyfremstillede plast med genbrugsplast i 2025, så føler vi os forpligtede til at stræbe efter det”, siger Niels Hald.

Next Post
Minister indskærper: Ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed

Minister indskærper: Ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.