• Indsend nyhed
torsdag 23. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
7. december 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Debatindlæg: Skovbegravelse skal være muligt i hele landet

Debatindlæg: Skovbegravelse skal være muligt i hele landet

 

På fem år har 15 nye skovbegravelsespladser set dagens lys, men der er stadig bare pletter på Danmarkskortet. Efterspørgslen er stor i hele landet uanset religiøse tilhørsforhold.

De seneste fem år har vi hos Skovbegravelse Administration i samarbejde med skovejere og kommuner åbnet 15 skovbegravelsespladser i Danmark, men efterspørgslen på flere pladser er stadig stor. Særligt i det sydlige Jylland, hvor det endnu ikke er lykkedes at få de rette aftaler i stand, stiger efterspørgslen.

Vi ønsker at give borgere i hele landet muligheden for at vælge en skovbegravelse i deres lokalområde, og derfor er det vigtigt at understrege, at en skovbegravelse ikke er et fravalg af folkekirken. Selvom en skovbegravelse i sagens natur udelukker en begravelse eller urnenedsættelse på kirkegården, er skoven ikke i sig selv et fravalg af folkekirken. To tredjedele af dem, der er blevet urnenedsat i skoven, var medlemmer af folkekirken.

Traditioner og normer ændrer sig
Fra 2001 til 2021 er andelen af danskere, der vælger at blive kremeret fremfor at blive begravet, steget fra 71,5 til 85,7 procent. Med kremeringen følger også flere muligheder for valg af sidste hvilested, der tæller både kirkegården, askespredningen over havet og skovbegravelsen.

Mens to tredjedele af de urnenedsatte på skovbegravelsespladserne var medlemmer af folkekirken, havde halvdelen faktisk også valgt en bisættelse i kirken inden urnenedsættelsen i skoven. Det er således ikke nødvendigvis et spørgsmål om religion, når man vælger skoven til. Heller ikke i Vestjylland, hvor man måske kunne foranlediges til at tænke, at der er et stærkere religiøst eller traditionstungt bånd. Også her har vi mange henvendelser, og der er ingen grund til, at en skovbegravelse ikke også skulle være en mulighed i det vestjyske.

Siden september har Skovbegravelse Administration desuden modtaget mere end hundrede henvendelser fra borgere i Sønderjylland, der ønsker at blive skovbegravet i deres lokalområde, og vi arbejder også her for at gøre skovbegravelsen til en mulighed.

Den rette skov skal findes
Udfordringen i Sønder- og Vestjylland er at finde de rette lokationer og skovejere. Vi har i flere år arbejdet på at finde de rigtige skove og skovejere, og dertil kommer de efterfølgende godkendelser fra kommunerne, som også skal falde på plads, inden en skovbegravelsesplads kan etableres. Det har vist sig at være en større udfordring i Vestjylland, fordi der er færre velegnede skovarealer, og i Sønderjylland er vi begrænset af, at der er få godser og herregårde med større skovarealer tilknyttet. Derfor leder vi efter andre typer ejendomme med skov tilknyttet.

For at kunne give alle danskere adgang til muligheden for at blive stedt til hvile i skoven kræver det samarbejdspartnere i form af både skovejere og kommuner, der byder muligheden åben.

Tilvalget af skoven er for mange et ønske om at give de efterladte et sted at besøge, der er frit og ikke kræver nogen pasning. I skoven er det naturen, der får lov til at gå sin gang og samtidig klare pasningen af urnepladsen. Naturen er for mange et fælles rum uafhængigt af religion. Et sted med mulighed for at afkoble sig det hastige dagligdagsliv og finde roen under trækronerne med fuglenes sang – og for mange også foreneligt med den kristne tro.

Af Jannik Ahlefeldt-Laurvig, administrerende direktør Skovbegravelse ApS

 
 
 
 
 
 
Next Post
18 anlægsgartnere i Jammerbugt Kommune er på skolebænken i IT, dansk og  matematik: ”Vi bliver langt mere effektive i vores arbejde”

18 anlægsgartnere i Jammerbugt Kommune er på skolebænken i IT, dansk og matematik: ”Vi bliver langt mere effektive i vores arbejde”

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.