• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Erhverv, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Debatindlæg fra Jakob Scharff, DI: Sammen kan vi sikre bedre velfærd og grøn omstilling

Jakob Scharff, branchedirektør i DI

Debatindlæg fra Jakob Scharff, DI: Sammen kan vi sikre bedre velfærd og grøn omstilling

Stærkere samarbejde kan sikre bedre velfærd og grøn omstilling i Jammerbugt

Af Jakob Scharff, branchedirektør i DI

Da corona-krisen ramte i foråret, stod kommunerne og virksomhederne sammen om at holde hånden under danske arbejdspladser. Det lykkedes i stor udstrækning. Det lykkedes også i fællesskab at opbygge forsyningskæder af værnemidler til social- og sundhedssektoren. Krisen viste altså igen, at vi løser udfordringerne bedst, når vi samarbejder.

De politiske forhandlinger om næste års budget er nu i gang i Jammerbugt Kommune, og her er der gode muligheder for at få bragt flere erfaringer og idéer fra virksomhederne i spil. Et samspil mellem Jammerbugt Kommune og virksomhederne kan blandt andet bidrage til at sikre den grønne omstilling og udvikle velfærden i en udfordret kommunal økonomi, hvor der eksempelvis bliver flere ældre og flere børn.

Eksempelvis gik 10 sjællandske kommuner sammen om et udbud om levering af arbejdsbeklædning, der har ført til mindre tekstilaffald og mere bæredygtighed. Et andet godt eksempel er Odense Kommune, der har opnået en betydelig CO2-reduktion og økonomiske besparelser ved at udbyde driften og vedligeholdelsen af deres parkområder.

Jakob Scharff, branchedirektør i DI

I Jammerbugt Kommune er der gode muligheder for yderligere samarbejde til gavn for økonomien og borgerne. Eksempelvis er det kun omkring 23 pct. af de tekniske opgaver og støttefunktioner som rengøring, it-drift og vejvedligeholdelse, som i dag bliver løst i samarbejde med private virksomheder. Med inspiration fra de kommuner, der er længst fremme, kan dét tal nå op på 45 pct.

I DI anbefaler vi, at Jammerbugt Kommune rækker ud for at udnytte mulighederne for et tættere samarbejde med private virksomheder. Det handler om at have de rette kompetencer i indkøbsafdelingen og om at lade sig inspirere af gode idéer fra andre kommuner. I DI står vi til rådighed. Vi ønsker at bidrage til, at Jammerbugt Kommune får den bedst mulige velfærd og samtidig bidrager til den grønne omstilling. Sammen får vi mere velfærd for pengene.

 

Next Post
Her kan du blive coronatestet

Her kan du blive coronatestet

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.