AKKC Mama Mia
Art By Me
Poul Erik Bech – Sofiendalen
K.E.C. Jammerbugt Kulturcenter
Trine Visby
Aabybro Skov og Have

Af Mogens Chresten Gade (V), Borgmester Jammerbugt Kommune

 

Den Nordjyske Statsminister har valgt at sylte de for mennesker, virksomheder, region og dermed Danmark så livsvigtige infrastrukturinvesteringer – herunder vores lokale topprioritet – Den Tredje Vestlige Limfjordsforbindelse.

Bare nu ikke selvsamme statsminister også finder en undskyldning for ikke at løse opgaven med en ny udligningsordning – kommunerne imellem. Det er jo lidt ligesom om, at når det bliver svært slåes der op i banen – tænk bare på udsættelsen af en påtrængende reform for det nære Sundhedsvæsen – her kommer borgere dagligt i klemme i et land hvor en regering har valgt velfærd først – underligt !

Da jeg var ung og uskyldig og startede op i lokalpolitik var der en forening, som hed Det skæve Danmark – der er gået 30 år. I dag er vi så kommet et skridt videre og oplever et Danmark som knækker midt over – og på trods af, at udligningen er høj i Danmark – ja, så skal den være endnu højere i morgen. Målet med udligning er at mindske de store forskelle der er kommunerne imellem på muligheden for at levere velfærd –  og drive vækst og udvikling. Så vi lidt fattigere kommuner får lidt mere at gøre med – samtidigt med, at de rige kommuner og deres borgere jo på ingen måde kommer til at lide nød.

Der skal selvfølgelig fortsat være incitamenter i kommunerne til at gøre tingene bedst muligt – så det handler ikke om kr. til kr. retfærdighed. Det drejer sig om et Danmark i balance – med mere lige vilkår for at levere velfærd til vore borgere og mere lige muligheder for lokalt at drive vækst og udvikling. Vi vil et Danmark hvor der er sammenhæng mellem skatteprocent og serviceniveau. Og ikke som i dag hvor der er den modsatte sammenhæng – Nemlig høj skat og lavt serviceniveau målt på kroner og ører på de basale serviceområder. Alle der kan se TV og læse avis– undrer sig over hvorfor man har flere pædagoger i børnehaverne i Gentofte end vi har det I Jammerbugt Kommune og Nordjylland generelt. Er det fordi vi i Nordjylland og Jammerbugt Kommune har valgt det eller er det fordi vi ikke kan finansiere en højere normering. Ja –  tryk 1 hvis du tror vi ikke ønsker flere pædagoger – TRYK 2 hvis du tror det er fordi vi ikke kan finansiere flere end vi har. Helt absurd bliver det så når vi kan konstatere, at Jammerbugt Kommune har en højere skatteprocent end Gentofte – 25,7 % i Jammerbugt og 22,8 i Gentofte.

I et retfærdigt Danmark bør det være skatteprocenten der er afgørende for serviceniveauet målt på kroner og ører:

  • Lav skat = Lav service
  • Høj Skat = Høj Servce

Men Nej – Nej – Her går det så helt galt – virkeligheden er generelt den, at vi oplever høj skat hos kommuner med lav service og omvendt –  Høj service hos Kommuner med en lav skatteprocent.

Der er således behov for en grundlæggende udligningsreform der batter – med en højere grad af udligning – så kommunerne i Danmark får lige muligheder for at finansiere en nogenlunde ensartet service for deres borgere.

 

Mogens Christen Gade

Borgmester Jammerbugt Kommune

Aarupvej 19, Skovsgaard

9460 Brovst

OK+ Brovst
Springeren
Brovst Malerfirma
GF Forsikring