• Indsend nyhed
onsdag 29. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Danskerne tilbragte påsken online i sommerhuset

 

Mange byboere har taget familien med i sommerhus i påsken, og hverdagens mobil- og internetvaner fulgte med.

Danmark er danskernes fortrukne feriedestination. Det kom også til udtryk henover påsken, hvor datatrafikken ifølge en analyse fra teleselskabet 3 steg i sommerhusområder over hele landet, mens den faldt i byerne.

Der er intet som en forlænget weekend i sommerhus tæt på skov og strand. Det skulle da lige være en forlænget weekend i sommerhus med god internetforbindelse. Det lader i hvert fald til at være holdningen blandt en stor del af de 1,3 millioner danskere, der er kunder hos teleselskabet 3.

En analyse af trafikken i 3’s mobilnet fra skærtorsdag til 2. påskedag viser en markant stigning i dataforbruget i en række sommerhusområder over hele landet. Særligt i Skagen og Marienlyst steg datatrafikken med hhv. 396 og 225 procent. Samtidig faldt dataforbruget i de større byer med ca. 30 procent henover helligdagene.

”Tendensen henover påsken viser, at fortællingen om, at der er dårligt net uden for de større byer, er klar til at komme på pension. Der var måske noget om det for 10 år siden, men vores netværkstilbud er efterhånden så godt, at man i dag kan få en fin forbindelse i det meste af landet og bevæge sig frit mellem by og land uden at miste forbindelsen. Ellers ville vi ikke kunne se påskens stigning i datatrafikken,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

Vi bruger ferien online

På trods af det gode vejr mange steder i landet var datatrafikken altså høj i de sommerhusområder, 3 har analyseret. Det tyder ifølge 3 på, at mange byboere ikke bare har taget familien med i sommerhus, men at hverdagens mobil- og internetvaner også er fulgt med.

”Mange forbinder sikkert sommerhus med slow living, gåture, brætspil og gode bøger, men noget tyder på, at vi faktisk er lige så meget online i sommerhuset, som når vi er derhjemme. Men det behøver ikke at betyde, at vi sidder med bøjet nakke over hver vores Facebook-feed, for vi bruger også mobilen til fællesaktiviteter, for eksempel ved at streame film og serier, som kan samle familien,” siger David Elsass.

Fakta om analysen af sommerhusområder

  • Analysen er foretaget i tidsrummet fra 18. april kl. 00.01 til 22. april kl. 23.59 2019.
  • Analysen er baseret på trafikken i 3’s master i de populære sommerhusområder Marienlyst, Tisvilde, Hornbæk, Rørvig, Faaborg, Blokhus/Løkken, Juelsminde, Skagen, Ebeltoft og Fanø.
  • Trafikken i 3’s netværk er sammenlignet med en almindelig forlænget weekend, nemlig trafikken i perioden fra torsdag 4. april til mandag 8. april 2019.

Fakta om analysen af de større byer

  • Analysen er foretaget i tidsrummet fra 19. april kl. 00.01 til 21. april kl. 23.59 2019.
  • Analysen er baseret på trafikken i 3’s master i Storkøbenhavn, Odense, Aarhus og Aalborg.
  • Trafikken i 3’s netværk er sammenlignet med en almindelig forlænget weekend, nemlig trafikken i perioden fra fredag 5. april til søndag 7. april 2019.
Område Stigning i dataforbrug
Marienlyst 225 %
Tisvilde 73 %
Hornbæk 37 %
Rørvig 70 %
Faaborg 24 %
Blokhus/Løkken 172 %
Juelsminde 87 %
Skagen 396 %
Ebeltoft 151 %
Fanø 116 %

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 64 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk. 

Kilde: 3

 
 
 
 
 
 
Next Post

Tusindvis af skolepatrulje-elever fejres

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.