1.797 kroner mellem top og bund:
Så mange penge bruger kommunerne på sport og fritid
De danske kommuner vil i 2019 bruge rekordmange penge på sport- og fritidstilbud, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Faktisk har kommunerne øget deres forbrug med hele 18 procent, siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007. Der er dog stor forskel på de forskellige kommuners støtte til sport- og fritidsaktiviteter.
Det danske foreningsliv blomstrer, og flere steder i landet bliver der på daglig basis trænet fodbold på det lokale baneanlæg eller spillet håndbold i lokalforeningens hal.
Det høje aktivitetsniveau understøttes i høj grad af de danske kommuners økonomiske tilskud til borgernes sports- og fritidsaktiviteter, som ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er stigende. Her fremgår det nemlig, at landets 98 kommuner i gennemsnit har øget deres forbrug på sport og fritid med 186 kroner per borger siden 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft, svarende til en stigning på 18 procent.
I 2019 står kommunerne således til i gennemsnit at bruge 1.235 kroner per borger, og det overgår sidste års rekord, som lå på 1.229 kroner per indbygger.
Og det er vigtigt, at de danske kommuner støtter op om sports- og fritidsaktiviteter, da det ofte danner grobund for stærke lokalsamfund i den respektive kommune, lyder vurderingen fra cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm. I fællesskab med Spar Nord Fonden uddelte Spar Nord i 2018 62,5 millioner kroner til lokale foreninger og andre projekter:
– Kommunernes tilskud til sport og fritid har stor betydning for udviklingen i de små bysamfund – især i provinsen – som i høj grad beror på de lokale foreninger, hvor borgerne mødes om den pågældende sports- eller fritidsaktivitet. Derfor er økonomisk støtte til sport- og fritidsaktiviteter også noget, der potentielt kan gøre små lokalsamfund mere attraktive for boligsøgende. Der er derfor ikke kun tale om sundhedspolitisk støtte fra kommunerne, men i ligeså stort omfang opbakning til de små lokalsamfund, der findes rundt omkring i Danmark, siger han og fortsætter:
– Udviklingen i kommunernes støtte til sport og fritid led ellers ifølge tallene et knæk tilbage i 2016, hvor tilskuddet på landsgennemsnit blev nedsat med 13 kroner per borger. Siden da har kommunerne dog skruet op for støtten, og de seneste fire år er fritidsforbruget vokset med 50 kroner per borger, hvilket svarer til en stigning på 4 procent.
Stor forskel mellem top og bund
Kigger man nærmere på de enkelte kommuner, er der stor forskel i tilskuddene til sport og fritid på tværs af landet. I toppen af listen ligger Ishøj Kommune, som med hele 2.428 kroner per borger bruger suverænt mest på sports- og fritidsaktiviteter. Her følger Gentofte Kommune med 1.919 kroner per indbygger, mens Tårnby Kommune spenderer 1.881 kroner per borger. Knap så store tilskud uddeles i Samsø Kommune, der bruger 631 kroner per borger, efterfulgt af Odder Kommune, som har et fritidsforbrug på 699 kroner per indbygger.
Ifølge Jens Nyholm har man i mange hovedstadskommuner en tendens til at bruge flere penge på sport og fritid end i resten af landet:
– Ni ud af de ti kommuner, der bruger mest på borgernes sports- og fritidsaktiviteter, ligger ifølge tallene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i Region Hovedstaden. Og tager man et nærmere kig på bunden af listen, så kan man se, at alle kommuner er placeret uden for København, primært i det jyske, forklarer han og fortsætter:
– Faktisk er der en forskel på hele 1.797 kroner mellem Ishøj Kommune, der bruger mest, og Samsø Kommune, som bruger mindst. Der ligger sandsynligvis demografiske årsager bag den store forskel, som kan variere fra kommune til kommune. Eksempelvis spiller alderssammensætningen og antallet af unge i kommunerne en stor rolle, da mange unge ofte medfører et højt aktivitetsniveau i lokalforeningerne. Og da de fleste unge flytter ind til byerne, så vil bykommunernes støtte til sport- og fritidstilbud oftest være ret høje. Derudover kan kommunernes økonomi samt behovet for økonomisk støtte i de forskellige kommuner også variere, hvor foreningernes eget aktivitetsniveau samt økonomisk støtte fra det lokale erhvervsliv eksempelvis kan have en indflydelse på kommunernes tilskud til sports- og fritidsaktiviteter, siger han slutteligt.
Top 10: I disse kommuner bruger de mest på sport og fritid
Kommune | DKK per borger |
Ishøj Kommune | 2.428 |
Gentofte Kommune | 1.919 |
Tårnby Kommune | 1.881 |
Greve Kommune | 1.880 |
Albertslund Kommune | 1.876 |
Glostrup Kommune | 1.832 |
Herning Kommune | 1.752 |
Herlev Kommune | 1.725 |
Gladsaxe Kommune | 1.674 |
Rødovre Kommune | 1.665 |
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Top 10: I disse kommuner bruger de mindst på sport og fritid
Kommune | DKK per borger |
Samsø Kommune | 631 |
Odder Kommune | 699 |
Sorø Kommune | 711 |
Frederikssund Kommune | 777 |
Næstved Kommune | 786 |
Vordingborg Kommune | 820 |
Middelfart Kommune | 854 |
Lejre Kommune | 862 |
Fredericia Kommune | 898 |
Mariagerfjord Kommune | 925 |
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kilde: Spar Nord