• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Tips og tricks i forhold til skærmtid

Dansk møgsommer giver udlængsel

Væsentligt flere higer efter at rejse for at undslippe regn og kulde

Havde man forventet endnu en sommer med hedebølge og svedne græsplæner, er der en vis risiko for, at man blev skuffet over årets sommer. Den stod nemlig i slående kontrast til sommeren sidste år. En sommer med en del regn, kølige aftner og rusk i træerne har da også påvirket manges rejselyst. Således higer væsentligt flere efter at rejse udenlands sammenlignet med sidste år. Langt de fleste rejser dog ikke udelukkende for vejret. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere fra hele landet.

Lune sommernætter i haven, åbne vinduer og lange dage på stranden har der ikke været mange af i år. Den danske sommer anno 2019 har stået i slående kontrast til sidste sommer, og det kølige og våde vejr er blevet til efterår med mere kulde og regn.

En regnfuld og kølig dansk sommer er ikke gået ubemærket hen ift. danskernes rejselyst. Således er udlængslen steget betragteligt sammenlignet med sidste år.

Hver tiende (10 pct.) har mere lyst til at forlade landet nu her i vintermånederne, mens 11 pct. allerede har udenlandske destinationer i kikkerten for næste sommer. Sammenlignet med sidste år er det en stigning på samlet 12 pct.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.001 danskere.

De fleste rejser ikke (kun) for vejrets skyld
Selvom vejret betyder en del for en god ferie, så er det dog ikke udelukkende vejrets skyld, når vi krydser Danmarks grænser. Mange (28 pct.) rejser nemlig ikke for vejret. De er i stedet på jagt efter oplevelser. Samtidigt fortæller mere end hver tredje (35 pct.), at vejret i Danmark ikke har betydning for deres rejselyst.

”Selvfølgelig skal der være sne, når man er på skiferie, og sol, når man er på badeferie. Men det er mindst lige så meget idéen om at komme væk fra hverdagen, der fylder, når vi taler med vores rejsende. De vil slappe af, spise god mad, møde nye kulturer, se nye ting og opleve. At vejret så er godt undervejs er en bonus – særligt for dem, der vil slappe af ved en pool eller på stranden,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Lige nu er det da også solferier, der er i høj kurs hos Apollo. De mest populære charterdestinationer blandt Apollos rejsende de kommende måneder er De Kanariske Øer, Emiraterne og Hurghada, hvor der stadig er solgaranti og lunt.
Kilde: Apollo

Next Post
Aabybro kunstner – Henrik Busk Andersen vil favne udsatte børn

Kom med i populært måltidsfællesskab - Hele Danmarks Familieklub

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.